Klik - her - eller under teksten for at komme videre.
Diverse informationer - klik på et af emnerne i boksen herunder.

Europabevægelsen i Århus.

Allan Folmer

Plastic Change

Margrete Auken

Thomas Drustrup

Tema: Plast i Havet

Europabevægelsen
Lokalafdelingen har fokus på medlemmer i Aarhus kommune.
Vi laver mange aktiviteter, typisk arrangementer om aktuelle europæiske emner. Hver måned har vi et åbent bestyrelsesmøde, hvor alle medlemmer er velkommen til at deltage. Det foregår typisk på Folkestedet, Carl Blochsgade 26, 8000 Aarhus C. Du er meget velkommen.
Som et fast markerer vi Europadagen d. 9. Maj hvert år med en event i Aarhus Centrum og hvert halvår inviterer vi ambassadøren for formandsskabslandet.
Vi samarbejder med Europæisk Ungdom, Europastudier, Folkestedet, FO-byen og andre, hvor et partnerskab er naturligt. Og så selvfølgelig med Europabevægelsen i region Midtjylland, hvor vi kører et tæt parløb.
Vi har brug for medlemmer, der vil træde til vedr. arrangementer og komme med forslag til aktiviteter. Vi vil gerne være flere medlemmer i Aarhus, så sørg for at få konen/manden, naboen, vennerne, kollegerne til at melde sig ind. Det koster kun 200 kr. Om året og 100 kr hvis du er ung.
Du er meget velkommen til at kontakte et medlem af bestyrelsen eller formand Kurt Nielsen, tlf. 29288073 / mail 29288073, hvis du har kommentarer, ideer eller lyst til at være aktiv.
Bestyrelse
Kurt Nielsen Formand
Telefon: 2928 8073
Møllevejen 27, 3th, 8000 Aarhus C

Nadia Seeberg Næstformand
Telefon: 2636 5910
Emmasvej 19, 1. tv., 8220 Brabrand

Jeppe Conradsen Kasserer
Telefon: 9155 4752
Katrinebjergvej 56A, 2.2. 8200 Aarhus N

Tilbage til oversigt

ALLAN FOLMER
Den nyeste ældste spillemand: Allan Folmer
Hengemt og halvgammel men velspillende dansk folkesanger, som igen har noget på hjertet efter mange års fravær og stilstand som udøvende musiker og sanger.
Allan Folmer har valgt at debutere i en særdeles moden alder på CD ude fra devisen "Gode sange ruster aldrig"
CD`en indeholder et par håndfulde sange fra og om livet gennem de sidste 30 år. Det er personlig dansk sangskrivning med vedkommende danske tekster og langtidsholdbar musik.
Musikken er iørefaldende, melodisk og svingende med. Produktionen er enkel, ærlig og akustisk. Instrumenteringen er minimalistisk men velvalgt til at støtte op om Allan Folmers danske skarpe sange og udsøgte guitarspil.
Med et hold dygtige musikere er det lykkedes at ramme en unik dansk tone i grænselandet mellem moderne folk og - viser, med duft af Americana, Irsk og Skotsk. Musikere: Jacob Venndt: Double bas & kromatisk mundharper. Jens Lysdal: El-guitar. Kevin Less (England): Violin. Rune Barslund: Accordion og lowwhistle. Jens Søgaard: Mandolin. Kasper Bjerre: Conga, shaker, tamburin og vaskebrædt.

Tilbage til oversigt

Plastic Change
Siden 2015 har Plastic Change forsket og dokumenteret problemet med plastik forurening i havene hele vejen fra de skandinaviske farvande, gennem Middelhavet, over Atlanterhavet til den nordatlantiske plastiksuppe nær Bermuda, gennem Panamakanalen og ud i Stillehavet.
Til november 2016 vil ekspeditionen sejle videre fra Los Angeles til den store plastiksuppe i det nordlige Stillehav nær Hawaii og til de fjerntliggende Midway øer, som trods deres isolation er stærkt plaget af plastikaffald.

Hvad får vi for pengene?
Forskning – Forskningsdelen er det, der bærer ekspeditionen. Skibet giver Plastic Change en unik platform, hvor vi som NGO kan deltage og bidrage til ny forskning. Fokus for denne del af ekspeditionen er plastikpartiklernes fordeling i dybden af vandsøjlen og deres vej gennem fødekæden via lysprikfisk. Disse observationer vil give ny viden om hvilke dele af fødenettet, der bliver påvirket af plastikpartiklerne og i hvilken grad, men det kan også give os en bedre ide om effekten af oprydningsaktiviteter i overfladen og hvordan sådanne initiativer bør gribes an.

Internationalt samarbejde – Plastik problematikken er et globalt problem og samarbejde på tværs af  grænser er essentielt for at løse det. I Plastic Change har vi stort forkus på at skabe internationale netværk glæder os over vores mange samarbejdspartnere. Både i L.A og på Hawaii vil vi arbejde sammen med lokale organisationer for at skabe opmærksomhed på vores fælles arbejde, I L.A arbejder vi tæt sammen med 5Gyres som vi låner trawludstyr af og deler data med i deres 15 år gamle globale database. På Hawaii deltager vi i arrangementer med Surfrider Hawaii, Sustainable Coastlines Hawaii, musikeren Jack Johnsons velgørende organisation Johnson Ohana Charitable Foundation. Gennem dette samarbejde opnår Plastic Change at udbrede vores arbejde, vi knytter nyttige bånd og lærer af disse organisationers erfaringer i for eksempel udvikling af lovforslag, aktivering af lokale grupper, citizen science programmer og meget andet.

Undervisningsmaterialer – Plastic Change er ved at udvikle undervisningsmaterialer til gymnasiet i både biologi, naturgeografi og kemi. Udover fakta består materialerne også af forsøgsvejledninger til eksperimentielt arbejde og film der belyser problematikken. På ekspeditionen bliver der optaget film til netop denne del så undervisningsmaterialerne er helt dugfriske og har en høj grad nærvær. Filmene er baseret både til vands og på land og med drone i luften.

Udstilling på Den Blå Planet – i samarbejde med akvariet Den Blå Planet kører vi en udstilling om plastik forurening i havet der eksponerer ekspeditonen med blandt andet billeder og nyheder direkte fra skibet. Udstillingen er åben fra november til og med februar og det er beregnet at der kommer over 200.000 publikum forbi i den periode. Udstillingen er også støttet af den amerikanske ambassade som del af USA’s store kampagne Our Ocean der sætter fokus på et bæredygtigt hav. Udstillingen skal ud i Europa i 2017 og ende på Malta til en stor global konference Our Ocean 2017.

Kunsterisk formidling – dokumentaristen Chris Jordan deltager i ekspeditionen for at dokumentere Plastic Change’s arbejde og giver alt materialet til fremtidig brug for Palstic Change. Desuden bliver optagelserne en del af Chris Jordans kommende film Midway. Det er et projekt han har arbejdet på i flere år og som har været med til at visualisere den harmfulde effekt som plastik i havet har på allerede truede dyrearter som albatrosserne på Midway.
Plastic Change arbejder også sammen med den danske fotograf og billedhuggeren Thomas Fryd der støber skulpturer med mikroplast fra ekspeditionen.

Ekspeditionsleder Henrik Beha Pedersen: Min rolle er at sørge for at alle føler sig sikre; at forskningen kommer til at glide på skinner og som planlagt så vi bliver I stand til at teste vores hypoteser, og sørge for at vi kan fortælle hele Verden om hvad vi er vidner til.
Jeg er sømand og miljøbiolog. Miljøspørgsmål er det jeg arbejder med og der hvor jeg vil skabe en forandring til det bedre.
Jeg forventer en hårdtarbejdende besætning der gør alt hvad vi kan for at gennemføre forskningsprogrammet på et højt niveau og kommunikere ekspeditionen og vores vidnesbyrd til resten af Verden. Jeg forventer også en MASSE sjov og at de inspirerende mennesker ombord vil skabe energi omkring det arbejde vi laver i Plastic Change, at skabe en verden hvor vi lever bæredygtigt med plastik.

Tilbage til oversigt

Margrete Auken
Margrete Gunnarsdatter Auken (født 6. januar 1945 i Aarhus) er en dansk præst og politiker som repræsenterer Socialistisk Folkeparti,
Hun var medlem af Folketinget 1979-1990 og igen 1994-2004. Siden 2004 har hun været medlem af Europa-Parlamentet.
Truslerne mod klimaet er en tikkende bombe under vores kultur og klode. Den kan vi umuligt afmontere uden, at vi gør det sammen. Vi må nødvendigvis lave fælles forpligtende aftaler. Margrete Auken er mor til folketingsmedlem og tidligere miljøminister Ida Auken.

Tilbage til oversigt

Thomas Drustrup – adm. direktør
Thomas Drustrup er adm. direktør i Plastindustrien.
Thomas Drustrup har været adm. direktør i Plastindustrien siden 2014. Han kommer fra et job som direktør for Danmarks Farve- og Limindustri, der er en brancheforening under Dansk Industri. Her var han i seks år. Han har siden 2003 beklædt forskellige stillinger i DI som både regionalforeningssekretær for DI Nordjylland og DI Vendsyssel og som miljø- og arbejdsmiljøkonsulent med speciale i organisation og ledelse.
Thomas Drustrup er uddannet civilingeniør og har et Certificate in Business Administration (CBA) fra AVT Institute of Executive Education.

Tilbage til oversigt

Tema: Plast i havet
Fakta	Hvorfra ?	Betydning	Hvor meget ?	En ø af plast ?
Allinge Havn i 2012	Projekt Plastfrit Hav	Bænken & Spanden	Fremstilling af plast	Den blå Planet

Fakta:
Plast i havet er skidt for både miljøet og samfundet. I stedet for at skade dyreliv, fiskerierhvervet og turismen skal vi sikre, at plastaffaldet bliver genbrugt og nyttiggjort. Vi har som industri derfor en klar interesse i at være til a tackle denne udfordring og være med til at komme problemet til livs. Det gør vi på flere måder, som du kan læse mere om på siderne her.
Du kan også finde fakta om det komplekse problem, som plastaffald i havet og langs vores kyster udgør. Årsagerne til problemet er nemlig mange. Derfor er der heller ikke nogen simpel løsning.

Tílbage til temaoversigt.

Hvor kommer plastaffald i havet fra?
Plastaffald i havet kommer fra mange forskellige steder. 80 pct. er affald fra landjorden, der af forskellige årsager er endt i havet. Uanset hvor det kommer fra, så er det dog os mennesker, der er ansvarlig for, at det sker. Affaldshåndteringen skal i fokus, hvis vi skal problemet til livs.
Der er en helt primær årsag til, at affald ender i havet: Mennesket. Den helt oplagte løsning på problemet er derfor også, at vi mennesker bliver bedre til at håndtere vores affald.
Affaldet ender i havet via mange forskellige ruter. At dæmme op for problemet er derfor også en kompliceret opgave, hvor mange delementer skal spille sammen. FN’s Miljøprogram UNEP vurderer, at globalt set så stammer 80% af det affald, som ender i havet, fra landbaserede aktiviteter: 

Tílbage til temaoversigt.

Hvad betyder affald i havet for miljøet?
Plast i havet har både synlige og mindre synlige skadevirkninger på dyr, miljø og potentielt mennesker. Vores viden er stadig begrænset, og Plastindustrien støtter derfor forskningen på området.
Den miljømæssige udfordring ved plastaffald i havet er tydelige. Havpattedyr, fugle og fisk risikerer at dø, når de bliver viklet ind gamle fiskenet, reb og plastposer eller sluger plaststykker som kapsler og andre mindre dele.
Ud over de større og synlige plastdele består plastaffaldet i havet også af mikroplast.
Mikroplast dækker over to typer af plast:
Plastgranulat som er råvaren til fremstilling af plastprodukter og som også bruges i fremstillingen af kosmetiske produkter som fx skrubbeprodukter til ansigtet og kroppen.
Plastfragmenter som opstår, når plast nedbrydes eller opløses enten på land eller i havet.
Forskerne ved stadig meget lidt om, hvorvidt mikroplast kan medføre, at skadelige stoffer ophobes i fødekæden, og dermed om det kan udgøre en trussel for mennesker og økosystemerne. Det er derfor et område, der skal forskes langt mere i, hvilket Plastindustrien støtter aktivt. Det sker bl.a. gennem Projekt Plastfrit Hav.
Ifølge GESAMP (et rådgivende udvalg under FN) viser den nyeste viden om mikroplast, at over 80% af mikroplasten stammer fra aktiviteter på land.

Tílbage til temaoversigt.

Hvor meget affald er der i havene?
Det er umuligt at vide præcis hvor meget affald, der er i havene. Fra flere sider er der dog givet kvalificerede skøn.
Ifølge FN’s Miljøprogram UNEP udledes der hvert år omkring 6,4 mio. tons affald i verdens have. Ifølge kommunernes internationale miljøorganisation KIMO dumpes, der hvert år 20.000 tons affald i Nordsøen.
En stor del af det affald, som flyder i havene og langs kysterne er plastaffald som flasker og dunke, kapsler, reb, fiskenet og poser. Det er ikke overraskende, da plast er et let materiale, som nemt føres med vinden og via floder og vandløb ender langs kysterne og i havet.
At plast er let betyder også, at plastaffald er meget synligt. Hvor mange andre materialer vil synke til bunds, så flyder plast i overfladen. Der er derfor også affald af mange andre typer af materialer i havet, men det ser vi bare ikke. Kommunernes internationale miljøorganisation KIMO anslår således, at ud af de ca. 20.000 tons affald, der hvert år bliver dumpet i Nordsøen, så synker ca. 70% til bunds.
Gennem partnerskabet Projekt Plastfrit Hav arbejder Plastindustrien sammen med Det Økologiske Råd og Plastic Change om bl.a. at indsamle viden om plastaffald i havet inkl. kilderne til forureningen. 

Tílbage til temaoversigt.

Findes der en ø af plast i Stillehavet?
Ofte hører man om affaldsøer eller øer af plastik i verdenshavene. Der er dog langt fra tale om deciderede øer, men områder hvor koncentrationen af plast er højere end andre steder i havene.
I Stillehavet findes områder med en meget høj koncentration af delvist nedbrudt plast og andet affald. Områderne bliver ofte omtalt som ”plastik-øer”. Der er dog langt fra tale om øer i traditionel forstand. De kan ikke ses med det blotte øje og er langt fra landfaste, men består primært af delvist nedbrudte partikler, som flyder lige under havoverfladen.
Disse koncentrationer af affald opstår, fordi cirkulerende havstrømme suger affaldet ind mod midten, så det ikke kan komme væk igen. Der er mange bud på, hvor stor områderne er, men ingen præcise svar. Størrelsen bestemmes i høj grad af hvilken koncentration af plastpartikler, der anvendes til at definere det berørte område.
Så nej, der findes altså ikke “plastik-øer”, som det er muligt at gå på, hvorfor indsamlingen af affaldet heller ikke er ligetil.

Tílbage til temaoversigt.

Plastindustrien fiskede affald i Allinge Havn i 2012
Plastindustrien brugte Folkemødet 2012 til at sætte fokus på problemerne i plast i havet med et spektakulært stunt. Se videoen her.
Til Folkemødet i 2012 på Bornholm satte Plastindustrien fokus på, hvordan vi tackler problemer med affald i havet. 200 legetøjsbåd blev kastet i havnen og fisket op igen med et særligt udviklet affaldstrawl.

Operation Clean Sweep: Undgå at plastråvarer ender i havet
Som Operation Clean Sweep-partner kan din virksomhed gå foran og gøre en ekstra.
Operation Clean Sweep er et internationalt koncept udviklet af de amerikanske brancheforeninger Society of the Plastics Industry og American Chemistry Council.
Med Operation Clean Sweep kan man som plastvirksomhed underskrive en erklæring, der forpligter til at arbejde målrettet med at undgå spild af pellets i forbindelse med råvarehåndteringen. Formålet er at holde pellets ude af havmiljøet og markere, at industrien tager ansvar.
Plastindustrien har lanceret Operation Clean Sweep-initiativet i Danmark som en del af Projekt Plastfrit Hav. Vi kan derfor hjælpe din virksomhed med at blive Operation Clean Sweep-partner.

Tílbage til temaoversigt.

Projekt Plastfrit Hav: Plastindustrien og NGO’er i fælles kamp mod plast i havet.
Projekt Plastfrit Hav er et partnerskab mellem Plastindustrien og Plastic Change og Det Økologiske Råd. Over 11 mio. kr. er afsat til til fire forskellige projekter, der skal bidrage med løsninger på problemer med plast i havene.
I december 2014 indledte Plastindustrien et partnerskab med de to NGO’er Plastic Change og Det Økologiske Råd med det fælles mål at komme problemer med plast i havet til livs.
I januar 2016 bevilgede VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN 8,9 millioner kroner til partnerskabets arbejde og fire konkrete projekter med en række samarbejdspartnere, der løber frem til 2018. Med egen- og medfinansiering involverer Projekt Plastfrit Hav nu projekter, der skal beskytte havmiljøet mod plast forurening, for over 11 millioner kroner.
Disse fire delprojekter udgør lige nu Projekt Plastfrit Hav.

Tílbage til temaoversigt.

Bænken & Spanden - Se videoen.
1.000 tons plastik skyller årligt op på den danske vesterhavskyst. Projektet hylder de flere tusinde frivilliges oprydningsindsats og sætter spot på problemet med plastforurening. Samtidig viser vi, hvor stor en værdi plasten stadig har. Plastikken sorteres og laves til bænke og spande, der opstilles i kystkommuner som symboler på, at vi ikke må tabe plastikken til havmiljøet, og at plast endda rummer et stort genbrugspotentiale.

Primære partnere i projektet er KIMO, KRADS, Aage Vestergaard Larsen A/S og Dansk Rotations Plastic ApS.

Tílbage til temaoversigt.

Hvordan laver man plast?
Fremstilling af plastik er en kompliceret proces. Plast er fremstillet af olie, og det er der rigtig god fornuft i. For modsat den olie, der bliver brugt til transport i forbrændingsmotorer, så kan olien, når den er lavet til plastik, gøre gavn mange gange. Plast overalt i vores samfund, men ikke alle ved, hvordan man faktisk laver plasten. Råvaren til fremstilling af plast er først og fremmest råolie. Derudover indgår cellulose, kul, naturgas og salt. Råolie er en blanding af tusinde forskellige stoffer, og for at kunne udnytte dem, skal olien raffineres i store anlæg.
Kun ca. 5 procent af verdens olieforbrug går dog til plast. Størsteparten bliver brugt til transport i forbrændingsmotorer. Her gør olien kun gavn en enkelt gang. Når vi omdanner olien til plast, kan olien gøre gavn mange gange som forskellige produkter, og til sidst kan den bliver til energi på et forbrændingsanlæg.