Klik
-
her eller under teksten for at komme videre!
Noget om Riga Balzam


Den herunder viste sangforening har med succes sunget om drikken.

Se også Katharina den 2. og hendes mavemixtur
Selvom opskriften er hemmelig, kendes den klassiske proces:
En lang række medicinske urter, rødder og krydderier (gentianarod, perikon, baldrian, ingefær m.fl.) tørres og sorteres for at sikre ensartet kvalitet.
Urter og rødder udtrækkes i
stærk alkohol i flere uger.
Dette trækker de medicinske bitterstoffer, aromatiske olier og tanniner ud af
plantematerialet.
Den alkoholiske urte-essens filtreres og blandes med:
naturlige bær-ekstrakter (hindbær, blåbær, aronia)
honning
balsamiske olier
en hemmelig blanding af sirupper og krydderier
Her begynder drikken at få sin karakteristiske dybe, mørke og bitre sødme.
Et af de mest specielle
træk:
Blandingen hældes i store lerkrukker,
hvor den modner i 30–60 dage.
Leret er porøst og tillader minimal iltning, hvilket:
afrunder bitterstofferne
giver større dybde og blødhed
skaber den “jordede”, balsamiske bund
Denne metode bruges stadig og er en del af Riga Balsams identitet.
Flere batches kan blandes
for at sikre en ensartet smag.
Nogle elementer sødes eller afrundes, andre gøres mere bitre for at ramme den
ønskede balance.
Til sidst filtreres drikken og tappes på de karakteristiske mørkebrune keramiske flasker, der også beskytter indholdet mod lys og varme.
Riga Black Balsam er berømt for sin komplekse, dybt bitre og krydrede smag. Det skyldes:
Disse skaber den klassiske medicinal-bitter profil.
Giver varme og sødme i eftersmagen.
Tilføjer frugtnoter og balancerer bitterheden uden at gøre drikken sød.
Giver en usædvanlig rund og “jordet” balsamisk tone, som adskiller den fra fx Jägermeister, Becherovka eller Gammel Dansk.
Skaber en lang, dyb eftersmag og en let, næsten medicinsk aroma, der er helt unik.
Katarina den 2. foretog en større rundrejse i riget 1764–1765, hvor hun bl.a. besøgte områder i det nuværende Letland.
I folkehistorien fortælles det, at hun under dette ophold i Riga skulle være blevet syg, og at den lokale apoteker Abraham Kunze gav hende en medicinsk eliksir – den senere Riga Black Balsam – som hjalp hende.
Men der findes ingen samtidige officielle kilder, der præcist dokumenterer hverken sygdommen eller årstallet for hændelsen.
Mellem 1764 og 1765, hvor hendes rundrejse fandt sted, og hvor hun med sikkerhed passerede området.
Opført: 1736–1740 (før Katarina den Stores regeringstid)
Arkitekt: Bartolomeo Rastrelli – samme arkitekt som Vinterpaladset i Sankt Petersborg
Bygherre: Hertugen af Kurland, Ernst Johann von Biron
Selvom det blev bygget før hendes tid, fik Katarina den 2. indirekte betydning for slottets historie, fordi:
Hun lod von Biron falde i unåde i 1740’erne (dog blev han senere rehabiliteret).
Efter de russiske kejserinders indblanding i Kurlands affærer kom området tættere ind under russisk indflydelse.
Rundāle Palads blev i perioder administreret af russiske embedsmænd efter hendes tid.
Slottet kaldes ofte “Letlands svar på Versailles” og fungerer både som sommerresidens og ceremonielt palads i 1700-tallets stil.
