Husk på, at
når du vil ud af et mylder i
gaderne og med hurtig transport
frem, så gå under jorden. Her er
Prags metro - et meget effektivt
og moderne net af
undergrundsbaner med stationer
fordelt over hele Prag. Der er
tre metro linier: rød, grøn og
blå, og der graves og bores til
tre nye metro linier.
Prags Metro kører hver dag fra
meget tidlig morgen til midnat,
og der er ganske få minutter
mellem hver afgang. Metro er en
hurtig og billig måde at komme
med offentlig transport rundt i
Prag.
Prags sporvogn
service kører de steder, hvor
alle andre transportmidler ikke
må. Det er klart en fordel for
dig på din ferie og sporvognen
er i sig selv en oplevelse værd.
Stig på og hop af. Bybusserne i
Prag kører på kryds og tværs af
byen. Som turist på ferie i Prag
får du lidt mere ud af at tage
bus og sporvogn frem for metro,
hvis du samtidig ønsker at se
lidt af byen. Fra bus og
sporvogn har du modsat metroen
udsyn til alt undervejs. På
hoteller og i kiosker er der
gratis kort med buslinier og
sporvognsruter med numre.