Klik - her - eller under teksten for at komme videre.
Damaskus, Syriens hovedstad

Damaskus er hovedstad i Syrien. Damaskus med forstæder har omkring 6 millioner indbyggere. Damaskus er en af verden ældst stadig beboede byer. Damaskus nævnes første gang i 16. årh. f.Kr. Damaskus er fra gammel tid kendt som en handelsby og byen er kendt for sit håndværk. I dag er der en betydelig bomuldsindustri i byen. Damaskus fik sit universitet i 1923.

De tyrkiske bade finder man flere steder i Damascus. Badene er en herlig oase i den larmende og snavsede by. Und dig selv en tur under bademesterens kyndige behandling. Selvom det gør ondt, når en bademester på størrelse med et plankeværk for alvor tager fat, går man derfra med en vidunderlig fornemmelse af at være som født på ny. Desværre kan kvinder ikke alle steder få samme omgang som mændene. Men med lidt on-location-research skulle det være muligt at finde et bad, der har åbent også for kvinder.

Umayyad Moskéen
Seværdigheden over dem alle i Damascus er en af Mellemøstens prægtigste moskéer, Umayyad Moskéen. Den blev bygget i år 705 på ruinerne af en kristen katedral, der tidligere var bygget ovenpå et romersk tempel. I dag fremstår moskéen stort set, som da den blev bygget, selvom blandt andet en brand har raseret den oprindelige bygning. Moskéens største aktiv for turister er de fantastisk smukke guldmosaikker, der pryder væggene i gården. Men også indvendig er kæmpemoskéen et mesterværk, der gør den så absolut seværdig. Turister er velkomne, også til at fotografere, hvis bare de er korrekt påklædt og ikke kommer myldrende midt i fredagsbønnen.

      back.gif (1696 bytes)