I Argentina - 9. nov. 2003

Kjeld på fotojagt ved præsidentpaladset, også kendt fra filmen Evita, hvor Madonna sang for folket fra balkonen. Bygningen bruges stadig som repræsentationslokale.
Klik på billedet, og se det bedre.
Byens ældste del, San Telmo, er kendt for sine mange tango-barer. På  bydelens torv afholdes der hver søndag et loppemarked, hvor ikke blot butiksindehaverne er klædt ud, men en stor det af det publikum, der  kommer på pladsen klæder sig også ud i alskens kostumer.
Klik på billedet, og se det bedre.

"Requiescent in pace" står mejslet i marmor over den pompøse søjleindgang til det sidste hvilested for berømte navne i Argentinas historie, nemlig kirkegården Recoleta. Velholdte alleer og passager adskiller de voluminøse og prætentiøst udsmykkede familiemausolæer i denne "de dødes by i byen". Det siges, at nogle få kvadratmeter her rangerer blandt de dyreste jordlodder på kloden.
Klik på billedet, og se det bedre.
Vi blev ført til Eva Peron’s granitkapel, hvor hun hviler sammen med andre medlemmer af Duarte-familien. Vel noget af et paradoks, at præsidentfruen, som i live var afskyet og foragtet af den argentinske elite, i døden dvæler i deres midte. Hendes ægtefælle, præsident Juan Peron, som det blev forment at hvile her, ligger på en anden af storbyens prominente kirkegårde.
Klik på billedet, og se det bedre.