I Argentina - 11. nov. 2003

Om formiddagen var vi med på en rundvisning i TEATRO COLÓN, byens operahus. Guiden oplyste os bl.a. nogle imponerende tal:
1.200 ansatte heraf 3 forskellige orkestre. Siden indvielsen i 1908 har man samlet 20.000 sæt fodtøj og 90.000 kostumer til brug i forestillingerne. På trods af de prøver, der var i gang i huset, fik vi et godt indtryk af
det  imponerende bygningsværk med bl.a. flere store værksteder placeret 15 meter under gadeniveau.
Klik på billedet, og se det bedre.
Om eftermiddagen tog vi bort fra byens larm ad den nordlige rute mod forstaden El Tigre, hvor Rio de la Plata forgrener sig i et mangearmet delta, inden den vider sig ud og bliver til verdens bredeste flod. Vi gjorde holdt ved San Isidro´s kirke, der var under restaurering. Senere steg vi ombord i en  udflugtsbåd, der sejlede os en rundtur ud i deltaet. Som det ses var der servering ombord, mens vi kunne se nærmere på omgivelserne.
Klik på billedet, og se det bedre.

Mange af husene var til salg, for de tilbagevendende problemer med tidevandet i deltaet har fået mange af beboerne til at opgive den noget besværlige tilværelse, hvor bl. a. al samfærdsel må foregå pr. båd, idet der hverken findes veje eller broer til at forbinde de tusindvis af øer, der ligger i deltaet,
Klik på billedet, og se det bedre.
Om aftenen havde Hannibal "inviteret os" til en meget professionel tango-aften med spisning og underholdning i etablissementet "Carlos Gardel". Det var en meget flot forestilling, hvor musik og dans gik op i en højere enhed. Efter sådan en aften vil flere af os fremover betragte tango som en sublim form for argentinsk ballet. Musik og bevægelser var i den grad udtryk for følelser, så bifaldet gang på gang bragede mod de optrædende, der her ses ved den afsluttende fremkaldelse. Orkestret, der ses øverst i billedet, rummede flere fremragende musikere.
Klik på billedet, og se det bedre.