Klik - her - eller under teksten for at komme videre.
Bjerge og falajer

Bjergene. Langt størstedelen af Oman er ørken, 5% er opdyrket land, mens 15% er bjerge, der i en bue strækker sig fra Muscat til Hormuz. Geologisk set er bjergkæden et resultat af mødet mellem Den Indo-Australske Plade og Den Arabiske Plade. Den Arabiske Plade er dannet af havaflejringer, og i forskellige tektoniske strukturer ligger nu nogle af verdens største oliefelter. Oman rummer dog kun en lille brøkdel af Arabiens oliereserver. I Omans bjerge er den tidligere havbund skubbet op, og geologien er her eksponeret med en tydelighed, som kun sjældent forekommer. Overalt i bjergene kan man se spektakulære forkastninger, foldninger, formationer og farvespil. Materialet er sand- og kalksten, som opsuger den efter arabiske forhold rigelige og ofte kraftige nedbør. Vandet frigives langsomt, og i bjergdalene udspiller der sig et frodigt og farverigt liv. Fra kilderne i bjergene føres vandet i kanaler, falajer, til markerne og daddelplantagerne, hvor det fordeles mellem bønderne efter et sindrigt system, der måler både vandmængde og tid. Tiden, hvori familien råder over falajens vand, måles den dag i dag med solur.