Klik - her - eller under teksten for at komme videre.

Rundrejse i Oman med Atlantis Rejser

Vores helt specielle rundrejse i Oman bringer dig fra Muscats eksotiske basarer og skinnende minareter over ørkenens overvældende stilhed og til de golde bjerges små traditionelle landsbyer, hvor livet synes at have stået stille i hundreder af år. Undervejs bliver der mulighed for at dyppe tæerne i Det indiske Ocean og i de krystalklare pools i bjerge og wadier.
Turen foregår under ledelse af en vore omanske, engelsktalende guider i firhjulstrukne køretøjer både ad asfalterede veje og off road og gennemføres ved minimum to tilmeldte personer.
Natur og kultur
Oman er et nyt og spændende rejseland, og på Atlantis Rejsers rundrejse i Oman, kommer du rundt i den nordlige og kulturelt mest spændende del af landet. Vi byder på både ørken, kyster og bjerge, og der er tid til at besøge både små, traditionelle landsbyer i bjergene og beduiner i ørkenen.
På rundturen kommer vi omkring Muscats smukke seværdigheder såsom Sultan Qaboos’ palads og de portugisiske fæstninger og møder de lokale i souk’en i Muttrah. Vi besøger den fantastiske røde sandørken Wahiba Sands, hvor vi også skal overnatte i en beduinlejr.

Nysgerrige og åbne
Byen Nizwa ligger i læ af Hajjarbjergene og er et sted, hvor der sjældent kommer særligt mange turister. På ruten kigger vi inden for hos lokale i bjerglandsbyer, oaser og ørkenlejre, og vi får et godt indblik i hverdagen hos et stolt folk, der med nysgerrighed og en forfriskende åbenhed byder os velkomne. Rundturen i Oman rummer lige dele imponerende naturlandskaber og flotte seværdigheder som et indblik i en kultur, der – når alt kommer til alt – måske ikke virker så fremmed igen.

Turist- eller første klasse
Du kan vælge vores rundrejse med overnatning i Muscat på enten turistklasse eller første klasse. Ude på ruten er program og overnatningsmulighederne ens for alle.
Du kan også vælge at forlænge din ferie i Oman med ophold på vores hoteller Shangri-la Al Waha eller The Chedi - eller køre tilbage til Ras al Khaimah og evt. kombinere en uge på Al Hamra Fort og på vores hoteller i Dubai.
Prisen på rundrejsen i Oman er baseret på, at du på en uges ferie tilbringer første og sidste nat på Khatt Springs Resort & Spa i Ras al Khaimah


 

    back.gif (1696 bytes)