På rundtur i Mexico, 7. november 2002  
  Byen San Miguel de Allende ligger i knap 2000 meters højde i et frodigt landskab. De 80.000 indbyggere er med rette stolte over de smukke gader med brosten og velbevarede huse fra kolonitiden.
Klik på billedet, og se det bedre.

Omkring byens grønne torv ligger der mange restauranter. På en af disse fik vi denne lette servering. Mens vi spiste kunne vi se en del amerikanere lufte deres hunde. En hel del amerikanere har slået sig fast ned i byen på grund af dens charme og milde klima.
Klik på billedet, og se det bedre.

På den videre vej nordpå i det kuperede landskab standsede vi op ved et stort værksted, hvor man både fremstillede og solgte den form for keramik, der kaldes Talavera.
Klik på billedet, og se det bedre.

Det var en præst ved denne kirke, der i 1810 startede oprøret mod det spanske overherredømme. Han hed Miguel Hidalgo. Hans oprørske tanker bredte sig fra hans menighed til det øvrige Mexico. Præsten selv blev fanget og henrettet i 1811, men efter 10 års oprør fik Mexico som stat sin selvstændighed i 1821.
Klik på billedet, og se det bedre.