Klik - her eller under teksten for at komme videre!
Johannesburg. Se vejrudsigten

Johannesburg begyndte sin storhedstid tilbage i 1866, da en arbejdsløs minearbejder fandt en sten, der bar spor af guld. Dette førte til fundet af et af verdens rigeste naturlige skatkamre og gav byen sit kælenavn “Gold Capital of the World”. I dag er byen Sydafrikas industrielle, kommercielle og financielle centrum, med alt hvad det indebærer.

Byen er beliggende 1750 meter over havoverfladen og er i sandhed en travl by med skyskrabere, motorveje, hoteller, restauranter, teatre og shoppingcentre for folk med luksuriøs smag. Det meste af forretningslivet er flyttet nordpå, især til den mondæne forstad Sandton. Her ligger store villaer side om side med moderne kontorbygninger og nogle af de største shoppingcentre i hele området.
Selvom Johannesburg er ikke et sted for den „almindelige“ turist er byen dog ikke helt uden turistattraktioner.
Der findes flere interessante markeder, bl.a. Market Theatre Complex og Johannesburg Flea Market. Er man interesseret i Sydafrikas historie er Museum Africa, nær Market Theatre, et besøg værd.
Den ultimative udsigt over Johannesburgs skyskrabere får man fra Top of Africa, en udsigtsplatform på 50.etage af Carlton Centre.
6 km fra centrum ligger Gold Reef City - en rekonstruktion af Johannesburg i “Guldtiden”. Her kan man bl.a. se minearbejderes huse, et gammelt bryggeri, kopier af gamle teatre og gå på opdagelse i museer og smukke specialforretninger.
Der er også mulighed for at tage turen gennem en mineskakt og se guldprocessen lige fra udvinding af malm, til det flydende guld og guldbarrer. For de mere forlystelsessyge er der et victoriansk tivoli, pubber, tesaloner og opvisning af traditionelle afrikanske stammedanse.

back.gif (1696 bytes)      home.jpg (1949 bytes)