|
|
|
|
|
|
Tidligt på dagen besluttede vi os til
at tage på en heldagestur til naboøen Gozo. For at komme dertil tog vi med
en lokalbus til den store busterminal i rundkørslen ud for indkørslen til
hovedstaden Valletta. Her steg vi om til bus nr. 45, der i løbet af en times
tid bragte os til den nordlige færgehavn Cirkewwa. Klik på billedet, og se det bedre. |
|
Fra Cirkewwa er der en ret hyppig
færgeforbindelse til naboøen Gozo, hvor man anløber den gamle fiskerby Mgarr.
Sejladsen varer kun ca. 25 min. Vi nåede dog at slikke lidt solskin på
dækket under overfarten. Klik på billedet, og se det bedre. |
|
|
|
>
Da vi ankom til Mgarr fik vi straks
øje på værtshuset Gleneagle, der danner udgangspunkt for mange af den danske
forfatterinde Elsebeth Egholms historier fra øen Gozo. Hun kalder sin bog
"Mig og min ø", og den er ret morsom og påpeger flere forskelle mellem
hovedøen Malta og Gozo. |
|
Med egne øjne kan man se, at Gozo er
mere grøn en hovedøen Malta og har frugtbar jordbund med plads til marker og
enge. Man kalder da også øen for Maltas spisekammer, for det er herfra, at
de fleste af landets fødevarer bliver produceret. Hvert landsbysamfund har
tilsyneladende også mindst 1 kirke, der rager op i bybilledet. Klik på billedet, og se det bedre. |
|
|
|
