24. feb.  I Beijing 2001              

  I bjergene nord for Peking ligger Den Kinesiske Mur, der med rette er et af verdens mest berømte bygningsværker. Det ubegribelige ved dette fantastiske byggeri er ikke blot, at Muren strækker sig over 6.300 kilometer - men at opførelsen af den samtidig er påbegyndt for mere end 2.000 år siden. Der var hundekoldt, den morgen vi forcerede de stejle stigninger.

Klik på billedet, og se det bedre.

I en smuk dal og skærmet af bjerge mod nord, ligger 13 af Kinas i alt 16 Ming-kejsere begravet. Her var så helligt, at selv besøgende kejserere måtte stå af hesten ved porten og ydmygt fortsætte i bærestol. Vi  begav os op ad Åndealléen, hvor stenskulpturer, der forestiller alt fra fabelvæsener til generaler, vogter over gravfreden. Vi endte ved en mægtig statue af kejser Chang Ling inde i dette tempel.
Klik på billedet, og se det bedre.

I nærheden af kejsergravene gjorde vi holdt i en lille landsby, hvor vores fortræffelige guide Lars Ulrik Thom på flydende kinesisk interviewede disse fire bønder fra samme familie. Deres hjem var kort tid forinden blevet revet ned med henblik på den kommende olympiade i 2008. Nogle hjælpsomme venner havde midlertidigt lånt dem det hus, som de her står udenfor.
Klik på billedet, og se det bedre.

På vejen tilbage til Peking gjorde vi holdt ved en fabrik, hvor vi så, hvordan man laver cloisonné. Det er et tidkrævende stykke arbejde at belægge de mange vaser og fade med kobbertråd i fantastiske mønstre. Ikke mindst, da de komplicerede mønstre senere skal dekoreres med overdådige farver, og det hele til sidst brændes og poleres. Damen her tjente som sine kolleger ca. 800 kroner i månedsløn!
Klik på billedet, og se det bedre.