31. aug.  I Kenya 2001               

  Efter landing i Nairobis lufthavn blev vi fordelt i nogle små busser, der bragte os et stykke op ad Mount Kenyas bjergsider. Ved ankomsten til Mountain Lodge blev der serveret velkomstdrink. Denne kunne vi nyde samtidig med at vi kunne studere de dyr, der kom ud fra den omgivende urskov. Ved vandhullet neden for vort værelse var der mange forskellige dyr at studere døgnet rundt.
Klik på billedet, og se det bedre.

I forgrunden en marabustork og i baggrunden nogle vandbukke.
Klik på billedet, og se det bedre.

Vores rejseleder pointerede kraftigt, at vi skulle holde vores altandør lukket, for de omkringløbende sykes-aber kunne være meget nærgående og havde ry for at stjæle med arme og ben.
Klik på billedet, og se det bedre.

En lokal naturvejleder William og en bevæbnet ranger førte os om eftermiddagen ind i den omkringliggende urskov. Her hørte vi interessante små foredrag om både dyr og planter.
Klik på billedet, og se det bedre.