Julie er så køn og så glad og fornøjet,
                                sprunget ud i foråret li'som skovens træ'r,
                                og er li'som dem noget for øjet
                                for den flok af gæster, der fejrer hende her.

                                        Hun har godt humør, og det kan ikke undre,
                                        at det tit gør godt, for det smitter nemlig a'
                                        at få børnebørn på besøg med de muntre
                                        toner, som gør da'n til en rigtig dejlig da'.

                                        Julie er beskeden og prøver at tage
                                        sig af mormors midler, men det ka' vær' et hyr
                                        at få sørget for, at hun har lidt tilbage
                                        efter fællesrejsen, som let bli'r alt for dyr.

                                        I sin skole er hun vist ikke for flittig,
                                        men nu går det bedre, for hun er nemlig kvik,
                                        og når der er fag, hun er skudt eller bidt i,
                                        kravler hun til tops, som blandt andet i fysik.

                                        Og så går det bedre end længe for tiden,
                                        hvorfor ved vi ikke, men det ka' vær' fordi,
                                        hun forstår, at fliden til tiden gi'r viden,
                                        som der sidenhen godt kan være penge i.

                                        Og nu ved hun jo, det gør godt at få penge,
                                        som hun selv har tjent og fortjent naturligvis,
                                        når hun som på Delta Kemi blot vil hænge
                                        i til fuld tilfredshed og uden grund til ris.

                                        Hjemme er der marsvin, der både forlyster
                                        hende selv og Lise og er til megen svir
                                        og er klar, når der er behov for en trøster,
                                        og så kan de sælges på tilbud for en ti'r.

                                        Begge piger drukner os ofte i latter
                                        over noget godt noget, sidder vi og tror,
                                        for de ler og pjatter, så vi næsten fatter,
                                        det må være sjovt, ud'n at vi forstår et ord.

                                        Julie elsker højt sin kusine og fætter,
                                        Kasper og Cecilie, der bor i København,
                                        og beretter tit, at hvis de bo'de tætter'
                                        på, ku' det bli' letter' at bære på sit savn.

                                        Hun står godt på ski og har altid en længsel
                                        efter et fortrinligt og egnet skisportssted,
                                        dersom hendes far ikke havner i "fængsel",
                                        som når banken giver ham falsk valuta med.

                                        Kære Julie, vi ønsker dig nu til lykke
                                        med de skridt, der mere og mere bli'r din’ egn',
                                        og vi ønsker dig mere solskin end skygge
                                        på den kurs, du vælger at følge ud af vej'n.