Klik -
her eller under teksten for at komme videre!
Fakta om Roundup
baseret på oplysninger her:
http://www.ask-alex.dk/8498_Fakta_om_Roundup.html
Roundup er kendt som verdens mest effektive og
mest gennemtestede ukrudtsmiddel. Det bruges over hele verden af både
professionelle og private. Alligevel knytter der sig mange fordomme,
fejlfortolkninger, misforståelser og "vandrehistorier" til produktet og dets
indvirkning på miljøet.
Hvad er fup, og hvad er fakta? Få svarene her.
Fordomme om Roundup
De fordomme, der knytter sig til Roundup, har
givet masser af haveejere dårlig samvittighed over at bruge Roundup. Mange har
oven i købet troet, at det ikke var lovligt. Sandheden er, at Roundup i mange år
har været godkendt af de danske miljømyndigheder til ukrudtsbekæmpelse i blandt
andre private haver, og stadig er det.
Flere end 1.000 miljømæssige og toksikologiske analyser siger god for Roundup.
Og Roundup er godkendt til brug i flere end 100 lande over hele verden.
Det skal derfor slås fast, at du kan bruge Roundup med god samvittighed, hvis du
nøje følger anvisningen på emballagen og grundigt sætter dig ind i, hvor og
hvordan du må bruge Roundup.
Roundup og miljøet
Roundup er verdens mest gennemtestede
ukrudtsmidel. Der er gennem årene udført i tusindvis af toksikologiske og
miljømæssige undersøgelser af produktet, og miljømyndighederne finder ikke at
Roundup udgør nogen trussel mod grundvandet.
Roundup kom i fokus i starten af 90’erne, da de miljømæssige krav til mange
former for kemiske stoffer blev skærpet, og da nye grænseværdier for blandt
andet bekæmpelsesmidler i grundvandet blev fastsat. Alligevel er Roundup fortsat
godkendt af miljømyndighederne, og i de 30 år Roundup har været på det
danske marked, er der da heller aldrig nogen offentlig boring, der er blevet
lukket på grund af Roundup.
Det er da også et faktum, at glyphosat nedbrydes af jordens mikroorganismer.
Mange års forsøg har påvist, at Roundup, som rammer jorden, straks binder sig
meget stærkt til jordpartiklerne. Når bindingen er sket, bevæger Roundup sig
ikke videre ned i jorden - med mindre selve jorden eller jordpartiklerne
flyttes.
Herefter starter jordens mikroorganismer straks en nedbrydning, hvor glyphosat
bliver til stoffer, som allerede findes i naturen: fosfat, ammonium, kuldioxid
og vand.
På trods af sin effektive virkning på ukrudtsplanter, har Roundup en meget lav
giftighed overfor mennesker, dyr og insekter. Forklaringen er den enkle, at
netop den gruppe af aminosyrer, som Roundup blokerer dannelsen af i planter,
slet ikke dannes hos mennesker og dyr.
Sådan virker Roundup
Roundup er baseret på aktivstoffet glyphosat,
som er et molekyle, der udelukkende virker ind på planter. Når ukrudtsplanten
sprøjtes med Roundup, optages glyphosatstoffet straks gennem plantens grønne
dele – det vil sige blade,
blomster og stængler – og transporteres rundt i hele planten og ned i rødderne.
Glyphosat forhindrer dannelsen af visse aminosyrer, som er nødvendige for
plantens vækst og overlevelse, og planten vil derfor visne og dø indenfor en til
to uger. Effekten kan ses allerede efter 48 timer. Ti dage efter kan man så nye
planter på det behandlede sted.
Denne aminosyre-proces er helt speciel for planter, og foregår ikke hos
mennesker og dyr. Roundup er dermed meget giftig overfor alle planter, ikke kun
ukrudt, men har en meget lav giftighed overfor mennesker og dyr.
Modstandsdygtige planter
Der kan være visse mosser og enkelte planter Roundup ikke virker særlig godt
overfor. Virkningen på for eksempel agerpadderokke er således begrænset på grund
af plantens meget høje indhold af kisel.
Kommer Roundup på jorden, når der sprøjtes vil det straks binde sig direkte til
jordpartiklerne og derefter nedbrydes af jordens mikroorganismer til fosfat,
kuldioxid, nitrat og vand – stoffer, der allerede forekommer naturligt i jorden.
Man behøver ikke være bekymret for blomsterløg, der ligger nede i jorden.
Roundup har ingen effekt i jorden, fordi Roundup kun virker gennem de grønne
blade og stængler.
Sprøjt med omtanke
Selvom Roundup har en god miljøprofil og
derfor er godkendt til ukrudts-bekæmpelse bør det bruges med omtanke. Det er et
middel nøjagtig som så mange andre kemiske rengørings-, rense- og plejemidler
der dagligt anvendes i husholdningen. Og ligesom vi alle forsøger at spare på
opvaskemidler, vaskepulver og rensemidler og behandler terpentin, maling- og
olierester med omtanke, ligesådan bør du behandle og bruge Roundup.
Der er for eksempel en hel del ukrudtsarter, der er lige så lette at bekæmpe
effektivt med hakke og lugejern, og hvor Roundup kun bør bruges I specielle
tilfælde. Husk også på, at havearbejde jo udmærket kan være både hyggeligt og
afstressende.
Roundup er især velegnet mod vanskelige flerårige ukrudtsplanter, som er næsten
umulige at udrydde ved manuelt arbejde. Det gælder skvalderkål, brændenælder,
kvikgræs, mælkebøtter og den giftige bjørneklo.
Hvor kan man anvende
Roundup?
• På havegange, stier og gårdspladser, i
indkørsler og mellem fliser er Roundup særlig velegnet, men også i stensætninger
og i staudebedet kan det med fordel anvendes.
• Roundup bør ikke anvendes i græsplænen – medmindre du ønsker at nedvisne hele
plænen.
• Roundup må ikke anvendes i nærheden af vandløb, søer og brønde. Minimum
afstand er to meter.
• Roundup må ikke anvendes på asfalt, flise- eller stenbelagte arealer med afløb
direkte til dræn eller kloak.
• Roundup bør kun bruges de steder, hvor håndkraft og skuffejern ikke slår til.
Hvornår er det bedst at
anvende Roundup?
• Roundup virker bedst når ukrudtet er i god
vækst
• Roundup bør kun bruges i stille vejr
• Temperaturen skal være over ti grader
• Roundup bør kun bruges i tørvejr og uden udsigt til regn de første fire til
seks timer efter sprøjtning
• Den bedste virkening får du tidlig morgen, før solen er fremme, eller det er
overskyet. Begrundelsen: Planternes nedadgående saftstrøm er størst tidlig på
dagen. Den næstbedste tid er sen aften, så holder effekten sig stort set til
næste morgen. Sprøjtning i solskin er næsten værdiløs. Og da især midt på dagen.
At sprøjte tidlig morgen, der må godt være dug på plantevæksten, er mere vigtig
end temperaturen.
Hvordan anvendes Roundup?
• Roundup må kun påføres med sprøjte, pensel
eller afstrygningsudstyr
• Roundup må aldrig udvandes med vandkande
• Roundup må aldrig overdoseres
• Roundup spray anbefales, da man altid har det rigtige blandingsforhold.
Desuden ses virkningen med Roundup spray hurtigere. Men husk at sprøjte præcist
og fornuftigt, så du ikke rammer andre planter end ukrudtet. Roundup skelner
ikke mellem ukrudt og haveplanter.
• Tildæk eventuelt stauder og andre havevækster, når du sprøjter.
Andet vedrørende Roundup
• Læs altid etiketten inden brug
• Hæld aldrig eventuelt overskydende Roundup i vasken eller afløbet
• Benyt genbrugsstationen. Tom emballage bortskaffes med dagrenovationen
• Vask altid hænderne efter brug af kemikalier – også Roundup
• Roundup bør altid opbevares i originalpakningen og utilgængeligt for børn
• Brug af handsker og gummistøvler ved udsprøjtning anbefales.
Fire hurtige om Roundup
• Mindre end en procent af det Roundup, der
bruges i Danmark, anvendes i private haver
• Grænseværdien for glyphosat i Californien, som er USAs miljømæssige
foregangsstat, er 10.000 gange større end de danske krav
• Roundup er mindre giftigt end kogesalt målt som LD50 værdi
• I de 30 år Roundup har været på det danske marked, er der aldrig nogen
offentlig vandboring, der er blevet lukket på grund af forurening fra Roundup.