I Guatemala - 4. mar. 2003
Ved morgenbordet på Hotel Pan American i Guatemala City fik vi uventet besøg. Cafe-ejeren Fernando fra Antigua kom for personligt at overrække os en gave i form af en pose friskbrændt kaffe til samtlige 12 rejsedeltagere. Han syntes åbenbart, at vi hjemme i Danmark skulle have lejlighed til at servere den samme dejlige kaffe, som vi flere gange havde nydt på hans café i Antigua. Natten forud for dette møde havde han personligt arbejdet for at færdiggøre den yderst velkomne gave. Her er Fernando fotograferet, mens vi var på vej ud til lufthavnen.
Klik på billedet, og se det bedre.
På vejen ud til lufthavnen passerede vi denne portal. En meget frankofil præsident havde tidligere forsøgt at sætte sit præg på Guatamalas hovedstad ved den form for udsmykning. Ifølge Fernando var samme præsident også ansvarlig for den miniudgave af Eiffeltårnet som Olga havde udpeget for os dagen i forvejen. Ifølge Fernando hedder det omtalte tårn i folkemunde ikke "Eiffel-tower" men "Awful-tower"!
Klik på billedet, og se det bedre.

På udrejsen havde vi havde en overnatning i Miami i Florida. Vi havde også oplevet en særdeles grundig gennemgang af vor bagage. Vi slap for en repetition, idet alles bagage - undtagen Gretes - blev sendt direkte til København fra Guatemala. Når dette skrives har Grete forhåbentlig fået udleveret den del af hendes bagage, der var havnet i London. Bortset fra Gerdas kortvarige, midlertidige forsvinden blandt radiserne i landsbyen Almolonga var det turens eneste uheld. Flot klaret.
Klik på billedet, og se det bedre.
Selv om vi slap for bagagehalløjet i Miami Airport var det en flok trætte rejsedeltagere, der inden mellemlanding i London måtte stå i kø for toiletbesøg efter natmaden i det store fly fra British Airways, der bragte os over Atlanten.
Hvor mange kommer der mon til vort gensynsmøde?

Klik på billedet, og se det bedre.