I Guatemala - 19. feb. 2003
Kaffe har siden 1870-erne været vital for Guatemalas eksport, men stærkt prisfald på verdensmarkedet har skabt en alvorlige krise for såvel store som små producenter. Her er vi på besøg hos en af de større lidt uden for Antigua. Kaffen tørres ved bl.a. at blive luftet og skovlet fra en dynge til en anden.
Klik på billedet, og se det bedre.
Her er vi i en lille by kaldet San Andres Itzapa. Byens største attraktion er templet for troldmanden San Simon. Her stod folk i en lang kø for at få foretræde foran en statue af troldmanden. Som et led i kultdyrkelsen ofrede de besøgende både røgelse, pengesedler og brændevin.
Klik på billedet, og se det bedre.

Byen Chichicastenango ligger i en højde af 2.071 meter, og nætterne her oppe er kolde.  Byen er charmerende med sine snørklede gader og hvide huse. Vi kom hertil allerede om onsdagen for at opleve det kæmpemæssige og farvestrålende marked, der afholdes hver torsdag og søndag. Mange af boderne var allerede opstillet onsdag eftermiddag.
Klik på billedet, og se det bedre.
Chichicastenangos marked anses for at være Guatemalas bedste, og det tiltrækker derfor også turister. Disse 2 små piger var tilsyneladende sendt i byen for at lade sig fotografere af turisterne. Det kostede et par quetzales at få taget dette billede.
Klik på billedet, og se det bedre.