Klik - her eller under teksten for at komme videre!

Antigua blev grundlagt den 10. marts 1543 under navnet »La muy Noble e muy Real Ciudad de Santiago de los Cabelleros de Goathemala«. Byen forblev Guatemalas hovedstad i 233 år. Men gentagne jordskælv var hårde ved byen, og ved det store jordskælv d. 29. juli 1773 blev byen totalt ødelagt. I 1776 blev hovedstaden flyttet til hvor Guatemala City ligger i dag
Efter jordskælvet i 1773 steg indbyggertallet i Antigua langsomt uden at byen mistede sin traditionelle karakter, arkitektur og brolagte gader.
I 1799 blev byen omdøbt til La Antigua Guatemala (den gamle Guatemala).
I 1944 blev Antigua erklæret for nationalt monument, og i 1979 erklærede UNESCO byen for »Verdensarv«.
De fleste af antiguas bygninger blev opført i det 17. og 18. århundrede, hvor byen var en rig spansk kolonial hovedstad. Der blev tilsyneladende ikke sparet på byens beundringsværdige arkitektur. Mange af de smukke robuste koloniale bygninger findes stadig og mange mindeværdige ruiner er bevarede og åbne for offentligheden.

back.gif (1696 bytes)      home.jpg (1949 bytes)