Klik -
her - eller under teksten for
at komme videre.
Puerto Galera med bl. a.
Coco Beach.
På nordsiden af den filippinske ø Mindoro ligger det lille samfund Puerto Galera. Stedet er kendt for dykning i verdensklasse med mange dykkersteder tæt ved kysten. Her er hundredvis af tropiske fiskearter og et vidstrakt koralrev med hårde og bløde koraller i alle tænkelige farver. Et perfekt rejsemål for dykkere og snorkelentusiaster. Men også for alle andre med lyst til både oplevelser og afslapning i et af verdens billigste ferielande. Luft- og vandtemperaturen er meget stabil på omkring 30 grader året rundt, og to dage uden sol er et sjældent fænomen. Vær dog også forberedt på en regnbyge af og til. Der skal jo vand til at gøre planterne grønne!
Klima
Puerto Galera har tropisk klima med relativ høj luftfugtighed
(årligt gennemsnit 84,6%). Der er ingen deciderede tørre sæsoner, og vådest er
perioden fra juli til midten af oktober, hvor en tyfon af og til passerer øen
Mindoro med et par dages kraftige regnskyl til følge. En sådan tyfon efterfølges
ofte af et par uger med pænt vejr. November til februar er de tørreste måneder
med gennemsnitstemperaturer på 28 grader. Marts til juni er den filippinske
sommer, hvor det er varmt og tørt med temperaturer over de 30 grader.
Vandtemperaturen svinger fra 22-28 grader over hele året.
Fra lufthavnen i Manila er der først ca. 2-3 timers kørsel i minibus til havnebyen Batangas, hvorfra det sidste stykke til Puerto Galera foregår med en lokal outriggerbåd. En tur på ca. 45 minutter. Det er i øvrigt en god idé at have badesandalerne øverst i bagagen, da sejlturen godt kan give våde fødder! Vel fremme i Sabang Beach mangler nu kun en lille kort spadseretur til hotellet. Og allerede her får du et tydeligt indtryk af, at du har valgt et rejsemål, hvor masseturismen endnu ikke har sat sit præg, men hvor stedvis primitivitet opvejes af de lokales oprigtige og hjertevarme smil.
Se destinationen Coco Beach på kortet herunder og læs mere her.
Dykning
Ved Puerto Galera ligger mere end 30 dykkersteder med mulighed
for spændende undervandsoplevelser for både nybegyndere og øvede. De fleste
steder nås med båd på under fem minutter. Mermaid Resort har egen dykkershop på
stranden og samarbejder med et lokalt PADI certificeret dykkercenter, der
tilbyder alle former for dykning inkl. kurser, vragdyk, teknisk dykning,
dybdedyk, strømdyk m.m. Hvis du aldrig har prøvet at dykke før, kan du vælge et
1-dags kursus, der begynder i hotellets swimmingpool og ender 12 meter under
havets overflade. Har du derefter mod på mere, tager det blot fire dage at få et
PADI Open Water certifikat.
Er du allerede PADI certificeret dykker, kan du bestille dine dyk hjemmefra:
12 dyk kr. 1.525, 20 dyk kr. 2.415 og 28 dyk kr. 3.180. Ubegrænset dykning kr.
295 pr. dag ved minimum 14 dage. Alle dyk inkluderer tank og vægte. Det er
muligt at leje øvrigt dykkerudstyr og tilkøbe ekstra dyk lokalt.
Prisniveau
Filippinerne er et af verdens billigste ferielande, og her er
et par eksempler på prisniveauet i Puerto Galera (alle drikke- og madvarer er
restaurationspriser):
Læskedrik: 30 peso = ca. kr. 3,30
San Miguel øl: 45 peso = ca. kr. 4,90
Rom og cola: 45 peso = ca. kr. 4,90
Filippinsk ret: 175 peso = ca. kr. 19,25
Prawns (seafood): 275 peso = ca. kr. 30,00
Cheeseburger med french fries: 65 peso = ca. kr. 7,10
Filet mignon med champignon sauce: 245 peso = ca. kr. 26,75
20 Marlboro Light cigaretter: 25 peso = ca. kr. 2,75
6 timers bådtur inkl. beach barbecue: pr. person 800 peso = ca. kr. 87,50
Klipning inkl. nakkemassage: 100 peso = ca. kr. 10,90
Ovenstående oplysninger er hentet her: http://www.profil-rejser.dk/script/site/page.asp?artid=92