Klik -
her - eller under teksten for
at komme videre.
Byer på Filippinerne
Baguio - Cebu City - Davao - Manila - Sagada - San Fernando De la Union - Vigan
Baguio
er indgangsporten til Cordillera. Cordillera bjergmassivet med dets tre
bjergkæder, som former en rygrad fra nord mod syd er vidunderligt at gå på
opdagelse i. Udover Banaues berømte risterrasser og Sagadas hængende kister, er
bjergenes kølighed hjemsted for flere etniske grupper og abrupte
bjergformationer.
Baguio er en forholdsvis stor by med enkelte økonomihoteller. Baguio har et
delvist overdækket og sprudlende marked, hvor folk fra bjergene kommer for at
hente fornødenheder og sælge deres afgrøder.
Kun ti minutter fra centrum med jeepney ligger Mines View. Det er ret turistet,
men der er en fantastisk udsigt, som giver en god ide om, hvad der venter
længere oppe i bjergene. Går man til fods ned ad bakken, kommer man forbi The
Mansion, præsidentens sommerpalæ (læg mærke til, at der hænger et ”sørøverflag”,
en gammel version af nationalflaget, sammen med de andre flag foran palæet). Der
er ingen adgang, men der ligger en flot park lige overfor.
Fra Baguio er der to muligheder for at komme videre op i bjergene. Den absolut
flotteste er også den mest ukomfortable, nemlig turen til Bontoc. Man kører ad
en smal bjergvej i en overlæsset gammel bus. Der er en fantastisk udsigt over
vilde bjerge og små landsbyer - det bringer virkelig eventyreren frem i én. I
regntiden er vejen desværre ofte lukket på grund af stenskred.
Cebu City,
hovedbyen på Cebu, er en hektisk by, men med en umiddelbart hyggeligere
atmosfære end Manila.
Nede ved havnen ligger det gamle Fort San Pedro, som er lavet om til en slags
park, et godt sted at slappe af en eftermiddag. På Cebu øen har man en lang
tradition for bygning af guitarer, så Cebu er stedet at finde en billig, god
håndlavet guitar.
Cebu City er Filippinernes tredjestørste by og den ældste. Magellan ankom hertil
i 1521. I dag er der cirka 600.000 indbyggere i byen.
Skal man have sit visum forlænget, mens man er på de sydlige kanter, er
immigrationskontoret i Cebu City stedet at gøre det. Fra Manila går der flere
færgeforbindelser til Cebu. Man kan også flyve for rimelige penge, men har man
tiden, er sejlturen på 22 timer en smuk introduktion til den sydlige del af
øriget.
Der er flere rigtig gode strande på og omkring Cebu øen. Blandt disse kan nævnes
Bantayan Island, der med sine smukke strande og gode resorts tiltrækker en lille
men lind strøm af turister. Fra Moalboal, omkring 90 kilometer fra Cebu city, er
der mulighed for anstændig dykning, snorkling og mountainbiking. Det er
forholdsvis dyrt, men der er mange gode dive sites i området, særligt ved den
lille ø Pescador ud for Moalboal, hvor der er en fantastisk sigtbarhed på dybder
helt ned til 50 meter.
Davao
er Mindanaos heksekeddel, hvor alt synes at udvikle sig i rasende fart. Davoa er
bortset fra Manila Filippinernes hurtigst voksende metropol.
Byen er kendt for kunsthåndværker og festivaler, som tiltrækker folk fra nær og
fjern, og i festivaldagene er byen en sydende mangfoldighed af etniske grupper.
Der er gode forbindelser over land, med båd og fly til Davao fra Cebu Manila og
Zamboanga. Vil man videre til landene omkring, er der fly til Kota Kinabalu i
Malaysisk Borneo og Manado på Sulawesi fra Davao.
Manila
ligger på Filippinernes største ø – Luzon. En grøn og frodig ø, som byder på
både hovedstadens lysreklamer og højhuse, og højlandets vildsomme terræn. Manila
har fået et amerikansk stempel, hvis blæk er løbet ud i stræder og dybt ind i
byens sjæl. Shoppingcentre og 7-elevens ligger side om side, på byens jeepneys
hænger Stars and Stripes, og chaufførerne taler ofte drevent sydstatsamerikansk.
Manila har aldrig haft ry som nogen smuk by, og det er den heller ikke. Manila
er én stor trafikprop, befolkningstætheden er høj, og smoggen ligger tæt over
byen. Men kan man udholde disse trængsler, er det absolut værd at bruge et par
dage her. For ud over den bizarre blanding af spansk, amerikansk og asiatisk i
moderne klæder er der ind imellem i små tilbagetrukne stræder et blomstrende
landsbyliv midt i den hæsblæsende storby.
Lige ved immigrationskontoret ligger Manilas bymur med den gamle bydel bagved.
Præsidentpaladset, Malacañang Palace, er også et besøg værd. Den tidligere
præsidentfrues, Imelda Marcos, 3000 par sko er bl.a. udstillet her. Den
billigste måde at komme omkring på er at hoppe på en jeepney, men de kører ikke
altid der, hvor man forventer det, præsten prædikede. I Erimita/Malate kvarteret
er der flere små gæstehuse.
Hvad Manila mangler i skønhed og charme har oplandet omkring, og der er mange
fine muligheder for endags ture ud af byen.
Fra Bontoc kan man tage bussen (eller gå, det
er en flot tur) op til
Sagada. Herfra kan man bl.a. se De Hængende Kister.
Kister som på en eller anden måde er blevet hængt ud på den mest stejle
bjergside. Se det og du vil undre dig og husk at medbringe en kikkert. For at
blive hængt derud skulle man være en af den ældste og rigeste i stammen. Der
hænger omkring 80 kister i området, og flere er lette at få øje på. Man kan også
se kister på endnu nærmere hold, da der ligger nogle traditionelle
begravelseshuler lige ved byen. Ret bizart kan man faktisk se ned i flere af
kisterne.
I nærheden af Sagada ligger også en masse store grotter, som man kan komme ned i
et par stykker af. Guides kan hyres på rådhuset i byen.
San
Fernando ligger på syv små bakketoppe med fin udsigt
ud over San Fernando bugten. San Fernando giver på mange måder et helt nyt
indtryk af Filippinerne. Her er en hyggelig, tilbagelænet atmosfære og flotte
gamle bygninger i spansk stil. Folk hilser hjerteligt på gaden. Byens kinesiske
tempel, Ma-Cho, er en bizar kombination af kinesisk tempelkunst og en snært
katolsk symbolisme. Gå en tur med varsomme skridt i den fantastiske have, og du
vil blive vel modtaget og sikkert også inviteret ind.
Under festivalen Feast of the Virgin i midten af september bæres Jomfruen af
Caysasay op til templet fra skrinet i Taal.
Fra San Fernando er der gode transportmuligheder sydpå mod Manila og mod Baguio
og Vigan i nord.
Vigan
er en af de ældste byer i landet og var engang hovedsæde for spanierne i den
nordligste del af det filippinske rige.
Byens spanske islæt er tydeligt, og har man rejst i Asien i længere tid, vil man
føle, at man er kommet et skridt nærmere Europa. Her er særligt den gamle bydel
med hestevogne, brosten i gaderne og gamle huse holdt i spansk stil, og her er
masser af træudskæringer at beundre. Byens kirke blev bygget allerede i
1500-tallet. Lige ved siden af er der et interessant museum. Vigan har et utal
af plazas - torve, hvor byens liv kan nydes.
Der er fine transportmuligheder mellem Manila, Vigan og byerne omkring.