Klik - her - for at komme videre!
Læs en anmeldelse af bogen. Se Birthes nye hjemmeside: http://www.birthejensen.com/
Se endvidere her: http://www.karenjensen.com.au/
  

     

Anmeldelse fra Vejle Amts Folkeblad i sommeren 2007:

Vinene fra Australien

af : Birthe Jensen
Udgivelsesår: 2007 · 295 sider · isbn nr. 978-87-614-0457-2 ·
Indbundet · 249,00 kr.


Australiens vinproduktion har udviklet sig eksplosivt i det sidste årti, og australske vine er populære i Danmark. Der importeres ca. 17 mio. liter om året fra mere end 220 producenter.
Birthe Jensen fortæller om landets vinhistorie og deler ud af sin viden om druesorterne og de mange vinregioner i det store land. Hun beretter levende om de ildsjæle og pionerer, som med deres visioner og utrættelige optimisme har medvirket til at gøre Australien til en seriøs og kvalitetsbevidst vinnation. Mere end 150 dynamiske vinmagere og producenter portrætteres, og deres bedste vine nævnes. Bogen informerer også om Australiens store problemer omkring vandmangel og salt i jorden, om skruelåg kontra kork og om vinlovgivning, etiketter, vinshows og meget mere.

Birthe Jensen (f. 1964) fik sin handelsuddannelse hos Danfoss på Als, hvor hun er født og opvokset. Herfra fortsatte hun til Danfoss England, og da hun vendte tilbage til Danmark, blev hun ansat som chefsekretær hos Maersk Air. I de otte år, hun var hos Maersk Air, fik hun mulighed for at rejse rundt i verden, og på en længere ferie i Australien faldt hun for landet og for dets vine, som hun syntes danskerne også skulle have glæde af.
Vel hjemkommen grundlagde hun sin egen import af australske vine sideløbende med arbejdet for Maersk Air. Hendes tålmodige arbejdsgiver lod hende endog holde prøvesmagninger for kollegaerne og skrive artikler om vine i selskabets inflight magasin.
I 1996 søgte Birthe Jensen om immigration i Australien, og i 1998 valgte hun at flytte permanent til Sydney, hvor hun fik et spændende job hos lampefirmaet Louis Poulsen og senere som eksportrådgiver på Det Danske Handelskontor i Sydney. Her promoverede hun danske produkter til australierne, mens hun i sin fritid promoverede australske vine til Danmark.
Hendes interesse for australske vine og for den australske vinindustri blev imidlertid så stor, at hun valgte at koncentrere sig om vinene, og i 2003 etablerede hun sit eget firma.
Hendes arbejde har givet hende et meget bredt netværk af europæiske importører og samarbejdspartnere, heriblandt også gode danske importører for hvem hun skaber forbindelse til australske vinhuse og vice versa.
Birthe Jensen har siden 2006 opholdt sig i længere perioder i Danmark, hvor hun har gået på Danmarks Journalisthøjskole, og i 2007 udgav hun bogen "Vinene fra Australien" (forlaget Lindhardt og Ringhof). Hun vender nu tilbage til Sydney, hvorfra hun driver konsulent- og skribentvirksomhed.
Hendes fritid går med rejser, vinsmagning, bush walking, cykling, teaterbesøg og tid med venner og bekendte over en god middag.
Hun rejser ofte rundt til Australiens vinregioner for at møde vinmagere og finde nye spændende kvalitetsvine. Men hun holder stadig kontakt til sit fædreland, hvor hun besøger forretningsforbindelser og nyder at tilbringe sommeren hos familie og venner.
Adresse: Distinguished Wines, PO Box R159, Royal Exchange, Sydney, NSW 1225, Australien, tlf.: (00 61) 412 99 53 33, i Danmark: 22 88 33 28, e-mail: bjensen@distinguishedwines.com,
www.distinguishedwines.com.

back.gif (1696 bytes)      home.jpg (1949 bytes)