Sharm el-Sheikh, 17. maj, 2004

Fra hotel Coral Beach Tiran fører der en pontonbro hen over korallerne. Fra enden af broen kan man snorkle langs koralkysten og her møde farvestrålende fisk og koraller. Man skal passe godt på sit snorkeludstyr. Hvis man f.eks. taber sin maske, så den havner inde under pontonbroen, er det kun dygtige og øvede dykkere, der kan hente den op igen.
Klik på billedet, og se det bedre.
De voksne og ældre bruger ikke snorkeludstyr. I en såkaldt glasbundsbåd har de også mulighed for at studere havbunden.
Klik på billedet, og se det bedre.

Vi blev bragt frem og tilbage mellem hotellet og glasbundsbåden i små pirat-taxaer, og pigerne sagde, at synet af havbundens levende væsner var ligeså godt gennem en snorkelmaske.
Klik på billedet, og se det bedre.
For at underholde gæsterne, har hotel Coral Beach Tiran ansat en flok unge legetanter og legeonkler. Hver aften  skulle disse forsøge at skabe stemning i det fine romerske teater med amfietralsk opbygning. Det var dog kun, når der var professionel assistance udefra, at vi syntes om aftenunderholdningen.

Klik på billedet, og se det bedre.