Klik - her eller under billedet for at komme videre!
Ang. vaccinationer

Ved en rejse til Equador af op til 4 ugers varighed kan man overveje beskyttelse mod følgende sygdomme:

Difteri
Difteri er en form for halsbetændelse ledsaget af optagelse af en nervegift i kroppen. Sygdommen smitter gennem luften fra andre menneskers svælg. Er der ikke vaccineret indenfor de sidste 10 år, bør der gives en vaccination, ofte i kombination med stivkrampevaccine.

Gul feber
Risiko for gul feber er kun til stede i en del af landet, hvorfor man ikke altid skal vaccineres. Vaccinationen er stadigvæk krævet såfremt man rejser til et naboland, hvor der er mulighed for gul feber. Vaccinationen skal gives senest 10 dage før afrejse.

Hepatitis A (Smitsom leverbetændelse)
Sygdommen smitter gennem mad og vand. Der findes to måder at beskytte sig på:

1. Gammaglobulin kan beskytte op til 5 måneder efter en indsprøjtning.

2. Hepatitis A vaccine beskytter i 1 år efter første injektion og i 20 år efter anden. Kan kombineres med vaccination mod hepatitis B.

Malaria
I områder udenfor Amazonas er der en mindre risiko for malaria. For at mindske risikoen anbefales beskyttelse mod myggestik samt klorokin fosfat tabletter. Ved rejser i Esmeraldas provinsen anbefales malarone, lariam eller doxycyklin tabletter. Årsagen er at der er udbredt resistens overfor klorokin i denne provins.
På Galapagos øerne er der ingen risiko for malaria.
( Evt. bivirkninger , se under sygdomme: Malaria )

Stivkrampe (tetanus)
Stivkrampe (tetanus) opstår som komplikation til urene sår. Er man beskyttet kan man undgå at blive vaccineret i forbindelse med behandling af sårskader under rejsen. Ligger sidste vaccination mere end 10 år tilbage, bør der gives en vaccination der beskytter i mindst 10 år. Gives nu næsten altid i kombination med difterivaccine.

back.gif (1696 bytes)      home.jpg (1949 bytes)