Klik - her - eller under teksten for at komme videre.
Rejseartikler på grundlag af http://www.rejseavisen.dk/

Byvandring i Damaskus

Al-Tekkiye as-Sulimaniya-moskéen
Sammen med vores syriske guide spadserer vi i samlet flok gennem idrætsanlægget, som Hotel Techrine ligger lige ved siden af. På den anden side af anlægget kommer vi ud på en meget stærkt trafikeret gade. Her virker lyskurven ikke, så det er med livet i hænderne, at vi springer ud mellem bilerne for at komme over på den anden side.
Trafikken er intens og efter at have passeret endnu et par gader, er det en lise at komme frem til Al-Tekkiye as-Sulimaniya-moskéen, der ligger lige ved Nationalmuseet og Militærmuseet. Museerne er lukket på denne dag og Al-Tekkiye as-Sulimaniya-moskéen, der blev opført i 1554 til ære for sultan Suliman den Store, er lukker de næste par år p. g. a. omfattende renovering. Vi kan alligevel fornemme hvilket flot bygningsværk denne moské er, når vi kikker gennem gitteret der omkranser bygningen. På en plads foran moskeen lægges der nye sten omkring et springvand og i siderne af pladsen er bikubeformede hvælvinger smukt dekoreret i lyse og mørke sten. Moskéen har masse af fine små detaljer. Det skal nok blive flot.

Hajazbanegården
Vi følger en af de større boulevarder og drejer ned mod Hajazbanegården - en smuk klassisk bygning, med et gammelt lokomotiv stående uden for. Banegården er ikke længere i funktion som banegård, da det hele er under en kraftig ombygning. Bag stationen er skinnerne fjernet og der er udgravet et stort hul, hvor en ny hovedbanegård er under opførelse. De viste plancher over nybyggeriet tegner rigtigt godt.
Vi må håbe, at denne gamle bygning får lov at bestå, for indvendigt oser det af 1800-tals nostalgi med blyindfattede ruder, der kaster et farverigt lys ind i det store venteværelse. På 1. sal løber en balkon i træ hele vejen rundt indvendigt i hallen og i de mange små kontorer med træpaneler arbejder funktionærer.

Saladin
I centrum foran Damaskus gamle fæstningsanlæg er det Saladin, der tager imod. Eller rettere en rytterstatue med Saladin højt til hest og med de slagne korsriddere liggende såret og døende under ham.
Saladin (ca. 1137/38 til 1193) blev bl.a. kendt for sine mange krige og store sejre over bl.a. korsridderne. Det var Saladin, der i år 1174 samlede Egypten og dele af Syrien til et storrige. I 1183 belejrede han korsfarerne i Kerak (i Jordan) og bombarderede fæstningen, netop da borgens berygtede hersker Reynald af Chatillon fejrede bryllup mellem sin stedsøn og en 11-årig prinsesse. Da der var bryllup, sendte brudgommens mor et festmåltid ud til Saladin, der som tak stoppede bombardementet på de dele af fæstningen, hvor brudeparret opholdt sig. Efter 5 års belejring indtog Saladin fæstningen.
Saladin vinder det afgørende slag over korsfarerne ved Hittin i 1187 og han halshugger egenhændigt Reynald af Chatillon. Samme år indtager Saladin Jerusalem uden blodudgydelser. Saladin var en stor kriger og hersker.

Den Lige Gade
Fra fæstningsanlægget spadserer vi forbi Souq al-Hamidiye og frem til Den Lige Gade (Souq Madhat Basha), der er flot renoveret med facader mod gaden med masser af små butikker, alle med skodder liggende tæt ved siden af hinanden.
Her er en livlig handel, men desværre er her åbent for ensrettet trafik og da fortovene er smalle – næppe mere end 30 cm. – træder man hele tiden ud på kørebanen. Man skal se sig for!

Det Danske Institut
I en meget smal parallelgade under en uanselig, fremhævet balkon finder vi en lille indgangsdør til Det Danske Institut. Vores guide har i forvejen meddelt vores ankomst og vi er velkomne.
Instituttet, der blev etableret i december 1995, har til formål ”at fremme forskning, undervisning og kulturformidling inden for de arabiske og islamiske landes kultur, kunst og videnskab, såvel klassisk som moderne".
Dette sker ved at være til rådighed for forskere og kunstnere, tage initiativ til projekter inden for relevante fagområder, samarbejde med videnskabelige institutioner og kunstneriske miljøer samt at støtte og forestå publikationsvirksomhed.
 
Indangen til Det Danske Institut i Damaskus                                 En gård i Det danske Institut
Vi kommer ind i en hvidkalket forgård med udvendig trappe til værelser øverst oppe. Her kan studerende, forskere samt kunstnere bo. Vi træder gennem en dør og ind i en mellemgård og overraskelsen bliver stor. Det viser sig, at huset er en ældgammel rigmandsvilla, som nu er fuldstændigt istandsat. Mellemgården har smukt dekorerede vægge i flerfarvede sten og med lige så flotte fliser på belægningen. Videre ind gennem en smal passage - forbi en flot restaureret blå dør - og ind i inderste gård. Betagende. En stor hvælving foran den bagerste væg, et springvand midt i gården og fantastiske udsmykninger overalt. På den modsatte væg en mosaik, som fylder næsten hele facaden.
I andre lokaliteter bør man lægge nakken tilbage og betragte med hvilken nænsomhed og kærlighed for detaljen, der ses i lofterne. Og de mange skabslåger er helt enestående dekoreret.
Jeg skal ikke gøre mig klog på detaljerne i arkitekturen, men huset og gårdene er imponerende flot restaureret, og har du mulighed for at aflægge Det danske Institut i Damaskus et besøg, vil du ikke blive skuffet.

Den romerske bue
Det er en voldsom kontrast at komme tilbage på gaden. Larmen virker om muligt endnu stærkere efter den ophøjede ro i ”Det danske hus”. Vi er tilbage på Den Lige Gade og fortsætter til enden og kan undervejs konstatere, at romerne også har været her. Det var franske arkæologer, der udgravede de romerske ruiner og fandt dem flere meter nede under jorden, så de måtte rekonstruere buen i gadeniveau.

Den romerske bue

Ananiaskapellet
Vi har bevæget os ind i det kristne kvarter - et sådanne findes også her i denne muslimske by - og lukkes ind i St. Ananias Hus. En stentrappe i basalt leder os 23 trin ned i en krypt under huset, hvor Ananiaskapellet findes. Det er to små rum helt i sten med fine buer og med et enkelt alter og en tredelt altertavle.
Kapellet for denne helgen besøges hvert år af mange pilgrimsrejsende fra hele verden

Ananiaskapellet

Pause i gademylderet
Vi går gennem snævre og næsten mennesketomme gyder, krydser større travle gader og ender på et strøg i Souq’en, hvor det lykkes os at finde plads på en café ved nogle borde i solen. Mens vore guider springer efter nogle lækre kebab til os, serveres der sød te, og efter frokosten har vi samlet kræfter til at fortsætte byvandringen.
For at kvinderne kan komme ind i moskéerne, skal de være tildækkede. Vi låner derfor nogle kapper med hætte, som de ifører sig og spadserer rundt om Umayyademoskéen for at komme frem til hovedindgangen.

Saladins mausoleum
På vejen passerer vi Saladins Mausoleum, hvor der også foregår et renoveringsarbejde, men ikke mere end vi får lov til at gå ind i rummet, hvor der står to kister. En stor hvid marmorsarkofag, som den tyske kejser Wilhelm 2. forærede til mausoleet i 1898, da han synes at den originale trækiste, hvor Saladin ligger, var for ussel. Ved siden af står den originale trækiste fra hans dødsår 1193 med fine ornamenteringer og dækket af smukke tæpper.  
På bagvæggen ses en meget smuk og rigt dekoreret kakkelmosaik.

Saladins Sarkofag

Umayyademoskéen
The tourist entrance is through the northern Bab al-Amara, and the ticket office is on the left; look for the amusing sign that says 'Putting on Special Clothes Room'. Here, women are provided with a hooded cloak that must be worn in the mosque, while men in shorts or sleeveless shirts will also be asked to don one. As in all mosques, shoes must be removed at the threshold. Photography is permitted.
Foran indgangen til Umayyademoskéen tager vi skoene af som man gør, når man skal besøge en moské. Det er byens største moské og samtidig byens største seværdighed. Vi kommer ind i en stor gård omkranset af søjlegange. Foran os ses den vældige ”Ørnekuppel” med en rigt dekoreret facade. Midt i gården står en ottekantet ”skatkiste”. ´I hver ende af gården er andre meget fine bygningsværker.
Vi træder ind i selve den hellige del af moskéen, som kort fortalt har været lidt af hvert. I 9. århundrede f. K. lå her et tempel, som romerne i det 1. århundrede e. K. ombyggede til et enormt Jupitertempel. Senere, da kristendommen kom til Romerriget i 300-tallet blev her bygget en basilika over det gravsted, hvor man mente, at Johannes Døberen var begravet. Og endelig da muslimerne kom til magten, blev der i år 708 besluttet at bygget en moské. Det tog 1000 mand 7 år at opføre bygningsværket.

   
Ørnekuplen i Umayyademoskéen´          Buer på nordlige side                              Johannes Døberens Sarkofag

Inde i moskéen hersker en afslappet atmosfære. Nogle sidder på gulvet og sludrer, andre er midt i en bøn. En er ved at lave fotostudier i en af de mange smukke nicher i sydvæggen. Nogle studerer en tomt – nærmest et hus i huset – hvor Johannes Døberens Sarkofag står placeret.
Når man har gået rundt herinde i en stund, forstår man, at denne seværdighed er blandt de helt store i Damaskus.

Ruinerne af Jupitertemplet
Da vi igen mødes på det aftalte tidspunkt uden for Umayyademoskéens sideindgang, står vi neden for resterne af Jupiter-tempelkomplekset. Det var her, at vestindgangen til det enorme tempel lå. Templet havde en størrelse på 305 x 385 meter - en ufattelig størrelse.
Fra Jupitertemplets få ruinrester fortsætter gaden ind i den berømte Souq-al-Hamadiyeh.
Vores guidede tur er ovre og vi har alle fået fine bykort, med den indtegnede rute fra hotellet og rundt i byen (en meget fin service fra guidernes side), så vores guider tør nu trygt overlade eftermiddagen til os selv. Vi spredes hurtigt. Nogle vil handle, andre ind at spise eller drikke en kop tyrkisk kaffe. Og enkelte vil blot slentre omkring.

En rest af Jupitertemplet

Souqen
Vi spadserer gennem spuqen, den berømte overdækkede markedsgade, hvor vi bombarderes med synsindtryk, lyde og dufte. Her er der mulighed for at købe messing-, kobber- og guldvarer, beduin-sølv, o. m. a. og vi skal tinge om priserne, når der handles.
Men her findes også butikker med fødevarer og vi benytter lejligheden til at købe tyrkisk kaffe, der typisk er blandet med kardemomme i forskellige mængder.
Og så skal vi naturligvis have nogle udvalgte søde nøddekager - bakalawa - med hjem til vennerne i Danmark.

Vejviser
Kort: Bykort udleveres på turistkontoret.
Teknisk rejsearrangør: Viktors Farmor.