Klik - her - eller under teksten for at komme videre.
En Uge i Damaskus - ifølge Viktors farmor. Se et andet program.

I dag gør Damaskus' markeder og bazarer den til en af de mest farverige byer i Mellemøsten. Selvom handelen ikke længere foregår med karavaner over land, så har tusindårige traditioner overlevet i handelslivet på byens markeder. Står man på Qasyun-bjerget og ser ud over nutidens Damaskus, vil man se en storby beliggende i et frugtbart grønt bælte - kaldet ghouta'en.
Som en kerne i den nyere by ligger det gamle bycenter omgivet af en bymur med 7 porte. Omayyade-moskeens kuppel og minareter ses tydeligt. Det er især inden for denne bymur vi vil udforske Damaskus.

Foruden den store moske ligger der citadellet og suq'en. Der er gamle islamiske koranskoler (madrasa'er), karavanserailler, markedshuse (khan'er), badehuse (hammam'er), hospitaler (maristan'er), hellige grave (mashhad'er), paladser. Og ikke mindst: de charmerende gamle borgerhuse med al deres orientalske atmosfære. En overflod af spændende islamisk arkitektur!
På en slentretur gennem den gamle arabiske bydel indfanges man af Damaskus' fortryllelse, og hver ny drejning i de krogede gyder føjer nye maleriske vinkler til bybilledet.
Turen er tilrettelagt, så der foruden det fastlagte program også er tid til på egen hånd at opleve byens charme.
Foruden dagene i Damaskus bliver der to spændende heldagsudflugter til henholdsvis Bosra og Palmyra.
Nogle af programpunkterne kan blive forskubbet i forhold til hinanden, hvis det viser sig at passe bedre til dagens rytme.

1. Dag
Fly fra København Indkvartering på et hotel, der ligger tæt på bymuren og det gamle Damaskus.

2. Dag
Den første dag bruger vi til at orientere os til fods i Damaskus' spændende gamle bydel.
Vi spadserer gennem Suq al-Hamidiyeh, den berømte overdækkede markedsgade, der fører fra den vestlige bymur ind i Damaskus' hjerte. Her bombarderes man med synsindtryk, lyde og dufte. Der skal tinges om priserne, hvis man på et senere tidspunkt ønsker at gøre sine indkøb her. Der er mulighed for at købe messing-, kobber- og guldvarer, beduin-sølv, knive med damaskener-klinge, tæpper, træskærerarbejde samt den fine damaskenersilke, som byen er kendt for.
I forlængelse af suq'en finder man en søjlerække, der er de eneste rester af den vestlige forhal til det enorme Jupiter-tempelkompleks, der var opført her i det 3. årh. e.Kr.
Efter man har passeret søjlerækken og en mindre byzantinsk arkade, hvor koransælger¬ne iøvrigt holder til, står man over for Omayyade-moskeen.
Stedets historie går tilbage til det 2. årtusinde f.Kr., da der var opført en helligdom for den semitiske gud Hadad. I det 9. årh. f.Kr. byggede aramæerne et tempel, som i det 3. årh. e.Kr. blev afløst af det romerske Jupiter-tempel. Senere blev dette tempel konverteret til en kristen kirke.
Efter arabernes indtog i Damaskus i 636 e.Kr. blev kirken brugt som bedehus for både kristne og muslimer. En enestående situation i verdenshistorien.
I perioden 709-715 byggede kaliffen al-Walid en moske på stedet, og de gamle bygninger blev revet ned.
Dele af moskeen blev rekonstrueret i det forrige årh. som følge af en større brand. Der findes dog stadig dele af den oprindelige bygning, bl.a. i moskegården, hvor man under den vestlige del af den 2 etagers høje portico finder Barada-mosaikken, der afbilder en paradisverden med floder, oliven- og appelsinlunde, marker, byer, bygninger, m.m.
Inde i bedehallen findes et aflukke, hvor Johannes Døberen efter sigende er begravet.
Over for Omayyade-moskeen ligger den navnkundige korsfarer-bekæmper Salah al-Din (Saladin) begravet. Hans grav æres den dag i dag af andægtige besøgende.
"Omayyad Palace" er en restaurant der er indrettet i en nyrenoveret del af den første Omayyade-kalifs palads. Bygningen ligger mange trin under gadeniveau. I disse orientalske omgivelser vil vi nyde en buffet med typiske syriske retter (frokosten er inkl.).
Oprindelig lå byens religiøse og administrative center i den umiddelbare nærhed af den store moske, og som følge deraf knyttede også handelen sig til dette område.
Vi ser to koranskoler (madrasa'er), som begge stammer fra den mamelukiske stilperiode (fra midten af det 13. årh. til slutningen af det 15. årh.).
Madrasa Zahiriya har en af byens fineste indgangsportaler, der er meget karakteristisk for sin periode. Bygningen var oprindelig bolig for Salah-al-Din's (Saladins) far, men blev senere ombygget til madrasa, der skulle indeholde gravmælet for en senere korsridder-bekæmper, Baibars, samt dennes søn. I dag bliver bygningen brugt til bibliotek.
Gravmælet i bygningens højre fløj har mange spændende arkitektoniske detaljer samt en mosaik-frise, der er tydeligt inspireret af Barada-mosaikken, - blot 500 år senere.
Madrasa Adiliah bærer præg af den nord-syriske byggestil. Den blev egentlig bygget som madrasa med værelser til de studerende rundt om den centrale gård. I gårdens
højre fløj lå den store iwan (et åbent, hvælvet rum), hvor undervis¬ningen fandt sted. Denne er nu indrettet som læsesal for en afdeling af nationalarkivet.
I gårdens venstre hjørne vil vi se det senere opførte gravmæle for sultan al-Adil, der var Salah-al-Dins bror.
I suq-området finder man mange khan'er fra starten af den ottomanske periode (1500- til 1900-tallet). Disse bygninger tjente som logi, lager og markedsplads for handelsrejsende i byen.
Typisk er khan'en opbygget i 2 etager rundt om en stor firkantet gård med en fontæne i midten.
Uden for bymuren lå de større karavanserailler, hvor der også var plads til dyr og
opbevaring af karavane-udstyr.
Der er mulighed for at fortsætte byturen på egen hånd, iagttage folkelivet og de maleriske huse og måske holde et hvil på en lokal cafè.

3. Dag
Formiddagen begynder med et kort besøg på Hedjaz-jernbanestationen, som er et særpræget bygningsværk fra 1917. Den blev opført under tyrkisk forvaltning som udgangspunkt for jernbaneforbindelsen til Medina, der var blevet indviet i 1908.
Herfra kører vi til Nationalmuseet, hvor vi skal se udvalgte skatte. Facaden til museet er imponerende. Det er indgangen til et ørkenslot fra det 7. årh., Qasr-al-Hayr ash-Sharqi. Foran museet er der en skyggefuld have med eucalyptustræer.
Af museets "perler" kan nævnes fundene fra Ugarit: elfenbensarbejder og kileskrifttavler, deriblandt verdens første alfabet. Fra Palmyra er der bl.a. et rekonstrueret gravkammer, og fra Dura Europos findes der en rekonstrueret synagoge med smukke fresko-malerier fra det 3. årh.
I nærheden af museet vil vi se Syriens smukkeste ottomanske bygningsværk: Tekkiyeh-as-Suleimaniyeh moskeen og det dertilhørende karavanserail, som blev bygget af den berømte arkitekt Sinan i det 16. årh.
Det var et velgørenhedsbyggeri, som skulle huse fattige pilgrimme på vej til Mekka.
Vi kører til byporten Bab Sharqi i den østlige bymur. Det er en gammel romersk port, restaureret i det 12. årh. Vi befinder os nu i det gamle kristne kvarter, hvor vi vil spise frokost på en lokal restaurant.
Herfra vil vi gå til "Ananias' Hus", Ananias var den mand, der helbredte den blindede Saulus, da han kom til Damaskus blev omvendt til kristendommen og kaldte sig Paulus. Ifølge traditionen boede Ananias på det sted, hvor der i dag er et underjordisk kapel. Udgravninger har vist, at bygningen er opført over et tempel fra 2. og 3. årh. f.Kr. Fra en nærliggende byport blev Paulus ifølge traditionen hejst ned i en kurv, da han senere måtte flygte for sine forfølgere.
Sidst på dagen kører vi til Qasyun-bjerget for at nyde solnedgangen og udsigten over byen.

4. Dag
Qanawat og Bosra
Heldagsudflugt med bus til Qanawat og Bosra (ca. 135 km).
Vi kører sydpå gennem Hauran-området, et ejendommeligt landskab, der er domineret af vulkanske bjerge. Mange steder ses de sorte basaltklipper samt lavamarker. Nogle steder minder landskaberne nærmest om måne-landskaber.
I dette vulkanske landskab, der veksler med frugtbart agerland, er der flere oldtidsbyer end noget andet sted i Mellemøsten. Der kendes ikke mindre end 300 i Hauran, hvor de ligger som større eller mindre høje, hævet over det omgivende terræn, fordi byerne har ligget på samme sted i årtusinder. I oldtiden var området et sandt kornkammer. Basalten er en hård, stærk og modstandsdygtig bjergart, der helt op til vor tid er blevet brugt som byggemateriale i området.
I Ezra vil vi se en af Syriens ældste og stadig brugte græsk-ortodokse kirker,
St. Georgskirken fra 515, bygget i den lokale basaltsten.
Den er et af de tidligste eksempler på en centraliseret basilika, udformet udadtil som et kvadrat og indadtil som et oktagon for derefter at slutte i en æggeskalsformet kuppel.
Det er en kraftfuld bygning med mange interessante byggetekniske detaljer.
Qanawat har flere monumentale ruiner af bygningsværker fra romersk og byzantinsk tid, der ligger spredt i den moderne by, som nærmest er bygget mellem ruinerne. Den største koncentration er et kompleks, Seraya, der udgår fra en rektangulær brolagt plads. Her er en gård med kolonnader og dele af et tempelkompleks fra det 2. årh. e. Kr., der senere blev omdannet til en kristen kirke.
Bosra, der nu er en ruinby, som dækker et område på ca. 10 km. i omkreds, havde sin første blomstringstid, da den var hovedstad i det nabatæiske kongerige i tidsrummet 70 til 106 e.Kr.
Derefter blev byen inddraget under Romerrigets Provincia Arabia og gjort til provinsens hovedsæde. Under Pax Romana blev det en rig handelsby, og det er fra denne tid (det 2. årh.) det imponerende amfiteater stammer.
Takket være senere tiders tilbygninger rundt om teatret er det et af de bedst bevarede romerske amfiteatre, - selv scene-fronten er intakt.
Vi vil også gå på udforskning i ruinbyen, hvor vi bl.a. kommer til at se romerske og arabiske bade, en byzantinsk katedral og den romerske agora.
Sidst på eftermiddagen kører vi tilbage til Damaskus.

5. Dag
Vi vil gå gennem et stykke af "Den lige Gade", som er nævnt i Bibelen. Videre gennem krydderisuq'en kommer vi til dagens højdepunkt: Azems Palads.
Paladset, der blev bygget som bolig til den tyrkiske guvernør i midten af det 18.årh., blev udstyret med dekorative elementer, der var taget fra andre monumenter og huse i Damaskus. Dette lille paladskompleks er en arkitektonisk juvel. Paladset er nu et folklore-museum, og det er en oplevelse at færdes i de meget smukke rum med dekorerede vægge og lofter, mosaikker, marmorsøjler, vandbassiner o.s.v.
Museet giver et godt indblik i, hvordan byens overklasse levede i det 18. og 19. årh.
Eftermiddag: Fri.

6. Dag Palmyra
Meget tidligt om morgenen starter vi på heldagsudflugt til Palmyra (ca.250 km). Palmyra, den sagnomspundne oaseby midt i den syriske ørken, var engang den vigtigste karavaneby mellem Eufrat og Middelhavet, beliggende på den gamle silkevej fra Kina og Indien til Europa.
Området er yderst frugtbart og har været beboet siden det 3. årtusind f.Kr..
I det 1. årtusind f.Kr. var det allerede et betydeligt handelscentrum..
I den romerske kejsertids tre første århundreder var Palmyra en blomstrende handelsby, og de storslåede ruiner, vi nu kan se, er fra denne tid. Byen var i perioder næsten helt uafhængig af Rom, og kunsten udviklede sig på helt sin egen måde. Her smelter hellenistisk-romerske og parthiske elementer sammen til en enhed. Selvom det er romerne, der mest har præget arkitekturen, er det dog fra langt østligere egne, inspirationen er kommet til maleri, religion og kultur.
Vi går under den store triumfbue og vandrer ad den lange kolonnade med de imponerende søjler. Mere end 300 af disse søjler står på deres oprindelige plads. Den 11 m. brede gade fører bl.a. til det fine amfiteater, til resterne af senatet, til agora'en med 11 portico'er og til tetrapylonen, en monumental port med smukke korintiske søjler.
Vi begiver os til Bel-templet (2. årh.), stedets mest imponerende bygningsværk. Bel var hovedguden blandt de ca. 60 guder, der dyrkedes i Palmyra. I det 5. årh. blev templet konverteret til en kirke, og i det 12. årh. omdannede araberne det til et fort.
Vi besøger et par af familiemausolæerne i Gravenes Dal, det ene beliggende i en såkaldt tårngrav. Efter en lang, varm og anstrengende, men også spændende dag kører vi tilbage til Damaskus. 

7. Dag  Fridag i Damaskus.
Hvis der er stemning for det, arrangeres en vandretur gennem de gamle gader og med besøg i flere af de spændende gamle byhuse.
Et gammelt Damaskus-byhus er det perfekte eksempel på arabisk arkitektur, fæstningsagtigt og lukket fra ydersiden, men åbent og luftigt indefra. Her er en stor gård med et vandbassin i sten, der er blomsterbede, vinranker, jasminer, måske citrontræer. Ud fra denne gård er der værelser til alle 4 sider. I den ene ende af gården er der en iwan (et åbent, hvælvet rum), der fungerer som boligens repræsentative - og skyggefulde - rum. Møblerne er ofte med indlagt perlemor og betrukket med stof af den verdenskendte damaskener-brokade.
Men der er andre muligheder for at bruge fridagen på en god måde, F.eks. kan man gå i badehus eller på indkøb i et af de mange fristende forretningskvarterer. Der er også mulighed for at slentre en tur i Salihiyeh-kvarteret, hvor man finder såvel gamle islamiske gravmæler som mange smukke - omend misligholdte - bygninger fra den franske mandattid.
Man kan også besøge "Artisanat", en gammel madrasa ved siden af Tekkiyeh-komplekset, som nu er omdannet til arbejdende værksteder og butikker for kunsthåndværkere (glaspustere, vævere, malere, lædersmede, metalsmede m.m.).