I USA - 2. maj 2006

Hotel Pickwick er et gammelt, men nylig renoveret hotel, centralt beliggende, nær endestationen for San Franciscos gamle kabeltrukne sporvogne. Her havde vi 2 overnatninger i begyndelsen af rundturen, og her skulle vi også slutte af før hjemrejsen.

Klik på billedet, og se det bedre.

På en kort introduktionstur til San Francisco gik vi først i samlet trop til  Union Square, en central plads, der kort tid forinden var blevet renoveret. I en gade, kaldet Maiden Lane, der støder op til pladsen, ligger den en mængde modeforretninger.

Klik på billedet, og se det bedre.

Her ses en af indgangene til Chinatown. Guldfeberen i 1849 var nok hovedårsagen til, at mange kinesere allerede dengang søgte mod Californien. Man regner med, at der i dag borg ca. 20.000 kinesere i det forholdsvise lille område.

Klik på billedet, og se det bedre.
På egen hånd gik vi en eftermiddagstur til området med en del administrative bygninger, kaldet Civic Center. I rådhuset, City Hall, så vi en fotografisk skildring af det voldsomme jordskælv, der den 18. april 1906 ødelagde store dele af San Francisco. Rådhuset er et forsøg på en kopi af Capitol i Washington.Klik på billedet, og se det bedre.