I Burma - 17. jan. 2004

Vi var 6 personer i selskabet, der fik lejlighed til at studere pagodelandskabet fra en varmluftballon. Vi startede før solopgang, fløj i godt en time, og da vi landede, havde ballonselskabet sørget for en opdækning med velkomstchampagne. Ballonen rummede 8.000 kubikmeter luft opvarmet ved hjælp af medbragt propan i flasker. Der var ingen reklamer på den 35 meter høje ballon, der havde plads til 8 passagerer.
Klik på billedet, og se det bedre.
En anden stor oplevelse i løbet af dagen var en spadseretur rundt i en landsby. Her går en okse og en bondemand rundt og rundt omkring en presse, der udvinder olie fra jordnøddekerner. Der fandtes flere af den slags primitive men alligevel effektive arbejdsredskaber hos de forskellige bønder, hvor vi alle steder følte os velkomne.
Klik på billedet, og se det bedre.

Se flere billeder fra landsbybesøget.

Her er nogle af en bondefamilies yngste samlet ved en hængende vugge. Moderen sad ved siden af og vævede bomuldstæpper. Hele forarbejdningen fra den rå bomuld foregik i eet rum, hvor bedstemoderen også lavede hjemmelavede cigarer og cerutter.
Klik på billedet, og se det bedre.
Inden frokost nåede vi at besøge endnu et par klostre og pagoder. Nogle lokale beboere havde lige været ved et af klostrene for at aflevere nogle offergaver til munkene. Udover diverse frugter gav man 6 sække med ris.
Klik på billedet, og se det bedre.