I Burma - 13. jan. 2004

Straks om morgenen kørte vi ned til Ayeyarwaddy floden. En spadseretur langs flodbredden gav os indtryk af livet på og ved floden. Man anvendte menneskekraft til såvel lastning som losning, og de beboelser, der fandtes langs floden var meget simple og rummede mange lasede børn.
Klik på billedet, og se det bedre.
11 kilometers sejlads op ad Ayeyarwaddy floden ligger Mingun, der kun har to store seværdigheder at byde på, men de er til gengæld også gigantiske ! I 1790 påbegyndte Kong Bodawpaya byggeriet af, hvad der ville være blevet verdens største pagode. Tusindvis af slaver og straffefanger sled og slæbte med byggeriet indtil kongens død i 1819, og havde da kun nået at bygge fundamentet. Pagoden manglede stadig 2/3 for at nå sin planlagte højde på 150 meter. Det enorme bygningsværk fik nogle alvorlige revner under jordskælvet i 1838.
Klik på billedet, og se det bedre.

Vi var også ude at køre i jumbegig for at besøge to andre jordskælvsramte pagoder, en der var bygget af mursten, og en, der var bygget af træ. De var begge forsømte, men træpagoden var bygget så solidt, at den så nogenlunde havde kunnet modstå det jordskælv, der indtraf i 1838 - kun 4 år efter at byggeriet var fuldført.
Vi nød den dejlige sejltur frem og tilbage mellem Mandalay og Mingun. Se en afslappet turist.

Klik på billedet, og se det bedre.
Efter en varieret og velsmagende middag på en kinesisk restaurant overværede vi en marionetforestilling i et nærliggende teater. Musikken lød højst besynderlig, teaterdirektøren var nok den mest ivrige af dukkeførerne.
Klik på billedet, og se det bedre.