Klik - her - eller under teksten for at komme videre.
Intern transport

Fly
Man kan få en del rimeligt gode flytilbud - sommetider kan det betale sig at købe et flypas hjemmefra. Tjek med dit rejsebureau. Flypas kan absolut anbefales, hvis man er opsat på at dække så meget af landet som muligt, men ikke har tid til at køre hele turen rundt.

Tog
Lad det være sagt med et samme: Australske tog er IKKE på standardmæssig højde med det, vi er vant til her i Europa. Togene er knap nok hurtigere end busserne og går da slet ikke så mange steder. Men alligevel er en togtur en god oplevelse. The Ghan fra Adelaide til Alice Springs eller Indian Pacific fra Perth til Sydney (evt. en del af denne tur) er absolut en oplevelse værd - og komforten i et tog er langt at foretrække frem for en bus, hvis man skal ud på en længere tur på et døgns tid! Tog er ikke specielt billige i Australien. En voksenbillet fra Perth til Sydney koster ca 380AUD (cirka 2000 Dkr) og en tur med The Ghan fra Adelaide til Alice Springs ca 150$ (cirka 750 Dkr) - begge dele på den billigste klasse; Coach Class.

Bus
Størstedelen af backpackere benytter busserne. De to største selskaber er Greyhound/Pioneer og McCafferty's, og med dem kan man komme stort set til alle turistattraktioner - McCafferty's kører dog ikke i WA. Busserne er langt den billigste måde at komme frem på, og hvis man kigger lidt efter kan det endda blive endnu billigere end med Greyhound og McCafferty's. De lokale selskaber har ofte gode tilbud. Der findes adskillige buspas med gode rabatter - tjek med dit rejseselskab, da rabatterne sommetider kun gives - eller er højest, hvis passene købes hjemmefra. Buspas er gode hvis man har relativt begrænset tid, og hvis man - måske som førstegangsrejsende - er en smule utryg ved ikke at vide, hvordan man kommer frem. Hvis man helst vil følge tilfældigheder og har tiden til at "strande" et eller andet sted i et par dage, er det måske værd at overveje blot at købe billetterne, når man har brug for dem. Det er ærgerligt at bruge penge til et buspas bare for at opdage, at man egentlig meget hellere vil et andet sted hen, end der hvor passet går til.

Turselskaberne
En anden mulighed, der også som regel involvere busser, er de organiserede ture, der er en sammenblanding af sightseeing og transport. Der er utallige ture, der går stort set alle steder hen. De varierer fra 2 dage til tre uger, og der er ture for gamle og unge og de med et stramt budget og de med et mindre stramt budget. Nogle ture lægger vægt på, at man mest skal lære hinanden at kende og "have a good time", nogle lægger vægt på naturoplevelser, nogle lægger vægt på det kulturelle, nogle på det primitive og andre på det luksuriøse - men fælles for stort set alle er, at der for det meste, er tale om ganske udmærkede guider, der ved, hvad det drejer sig om. Organiserede ture er en glimrende måde både at se det, man skal se - ført af én der kender til det - og møde andre mennesker. Men igen gælder det; sondér terrænet inden du køber en tur - der er mange at vælge imellem!

Den grønne forbindelse på kortet herunder hedder Airport & East Hills Line

 back.gif (1696 bytes)