I Tignes i Frankrig, den 27. marts 2013 

Med tændte stearinlys på bordet og spændende gaveindpakninger blev jeg jeg som fødselaren modtaget ved morgenbordet.
Alle omkring bordet var stået tidligt op, for det var jo den dag, hvor Sebastian i det strålende solskinsvejr skulle deltage i DM for freeriders. Freeriders er nogle skiløbere, der henregner stejle klippefyldte skråninger som deres bedste udfordringer til det at være skiløber.
I det strålende solskin samledes  efterhånden mange tilskuere til den spændende konkurrence med i alt 102 deltagere.
Thomas, det heldige asen, der ses i de gule bukser i nederste venstre hjørne, fik lov til at flyve rundt i helikopter over konkurrenceområdet, idet han sikkert udgav sig for endnu en gang at være den udsendte medarbejder fra informationshjemmesiden: http://www.skisport.dk/

 

 

>

Peter og jeg havde travlt, for så snart Sebastian havde gennemført sin fejlfrie præstation på ski i det uvejsomme konkurrenceterræn, ilede vi af sted til en ´Trier Ski picnic nær byen Val d'Isere.
Her blev i vi modtaget ved et veldækket bord, og de tilstedeværende guider og gæster sang i dagens anledning første vers af en kendt fødselsdagssang.
Som følge af måske overdreven Grappa-indtagelse kom webmaster desværre til at lave en stavefejl i billedteksten til billedet senere på dagen.
Klokken 17.00 samledes i hundredevis af skiløbere ved værtshuset Saloon.
Her afsløredes det, hvem der kom til at indtage de 3 første pladser i dagens DM konkurrence.
I modsætning til forrige år kom Sebastian desværre ikke på podiet, men i løbet af aftenen fik han at vide, at han var havnet på en 4.plads

De tre vindere flankeres på billedet af brødrene Tobias og Jeppe Hansen, der allerede nu glæder sig til at afvikle et lignende arrangement i påsken 2014.