Oman ligger på det (nord)østligste af den arabiske halvø med Yemen og de Forenede Arabiske Emirater som naboer. Her bor ca. 3 millioner mennesker, hvor 1 million er expats. 700.000 af disse er indere, så indere ses mange, mange steder. Oman har desuden forbindelse til Zanzibar som var deres koloni i en årrække. Der er derfor en del lokale omani med afrikansk blod. Sproget er officielt arabisk, men engelsk er andet officielle sprog, og næsten alt står på engelsk og de fleste snakker det ok. Islam er den største religion, så moskeer er der rigeligt af. De er dog fortsat meget åbne overfor vestlig kultur, så de er meget interesseret i at snakke med én. Shorts er også accepteret – noget jeg sætter pris på! Inderne går i vestligt tøj, men de lokale omani går i dishdasha, en mandlig ensfarvet ‘kjole’ og en kumma, som er en fez. Flot påklædning, og fedt at de beholder traditionerne. De forstår ikke, at vi ikke har noget traditionelt tøj, når de spørger ind til hvad vi går i, i Danmark. Det er åbne og gæstfrie mennesker – dog ikke med at bo hos dem skulle det senere vise sig, da det ikke lykkedes mig at CouchSurfe hos en omani. Vejret er tilpas, små 30 grader om dagen, men køligt om aftenen så man behøver en tynd trøje. Der er generelt goldt med sand over det hele og langt flere bjerge end først antaget.
Det er svært at rejse i Oman, da det 1.) ikke er så populært at rejse her – fx næsten ingen offentlig transport – og 2.) gennemsnitsalderen på turister er 50 år, hvilket omtrent betyder at de har langt flere penge end os sølle backpackere…

Muscat
Hovedstaden er Muscat, hvor 1 million mennesker bor. En by (og forstæder), der ligger langs kysten og strækker sig over godt 70 km, så det er ikke lige sådan at komme fra øst til vest.
Muscat betyder 'ankerplads' og før i tiden var Muscat sidste mulighed for at forsyne sig med vand inden turen gik til Indien. I hovedstaden Muscat er den gamle bydel omkranset af en bymur og bevogtet af to sandfarvede forter fra 1500-tallet. Byen er også rig på historiske bygningsværker, og ved havnefronten står et af sultanens mere farverige paladser, opført i 1972. Efterhånden har Muscat bredt sig langs kysten, og nye bydele som Muttrah, Ruwi og Qurm er opstået. Alle nye huse er hvide eller sandfarvede og bygget i traditionel stil, og ingen skyskrabere rejser sig i Muscat. Vejene er forbløffende rene, og de grønne områder bliver vandet i døgndrift. Hvis du på rejsen besøger 'suqen' (markedet) vil du finde alt, hvad hjertet begærer: Krydderier, kulørte tørklæder, smykker, duftessenser, røgede varer og røgelse, eller en khanjar – en krumdolk – som er mændenes statussymbol
De to bydele Muttrah og Muscat er lukket inde af bjerge.
Generelt er Muscat en ganske fin by, men blot alt, alt for spredt ud. Sights dækker over markeder, strande, den Arabiske halvøs eneste operahus, den tredjestørste moské efter Mecca og Abu Dhabi og sultanen Qaboos’ palads.
Der er (nærmest) ingen offentlig transport i Oman, så det fungerer ved at taxaerne kører bus. De kører langs større veje og smider af og samler op ved afkørsler, rundkørsler og større kryds. Man skal have god tålmodighed, da de som regel kun kører fra specifikke startsteder, når de er fyldte, men de er billige (0,5 rial, 8 kr – for en halv times kørsel). Det er generelt nemt at fange en taxa, og de er til at betale, men man skal virkelig vide, hvad man skal af med. Tager man en taxa alene koster det omkring 1 rial (16 kr) per 10 km.
Olie- og naturgasforekomster danner økonomiens vigtigste støtte foruden fiskeri og landbrug. Den vigtigste nytteplante er dadelpalmen, men der dyrkes dog også bananer, citroner, granatæbler, fodergræs og grøntsager. I syd har man siden antikken høstet den kostbare røgelsesharpiks, og Oman er verdens største røgelsesproducent.
Den kostbare røgelse, som er tørret harpiks fra Boswellia-træet, vokser i ørkenen nær Salalah i det sydlige Oman. Røgelse afbrændes stadig overalt i landet, den karakteristiske duft hænger i luften – man er ikke i tvivl, nu er man i Mellemøsten.
I 1508-1650 var store dele af det nuværende Oman under portugisisk kontrol, men landet har ikke været direkte under en vestlig kolonimagt. Fra 1871 og frem var landet under stærk indflydelse af britisk styre og landet opnående først fuld selvstændighed i 1960. Den nuværende sultan Qabus bin Said al-Said overtog magten fra sin konservative far, Sa’id bin Taimur, i 1970 ved et fredeligt statskup og fik fuld international anerkendelse.
Oman var indtil da et lukket land med et middelalderligt styre og restriktive leveregler - et af de mest tilbagestående lande i den arabiske verden. Udviklingen tog fart i 1980´erne og Sultan Oaboos har ved hjælp af oliepenge skabt en moderne stat med vægt på hospitals- og uddannelsessystemet og et veludbygget vejnet.