Klik - her eller under teksten for at komme videre!
Forslag til udflugtsmål efter Påske i 2022


Læg mærke til, at man på vej til Marsktårnet passerer to udflugtsmål, nemlig Tørskind Grusgrav og Egtvedpigens Grav.
Som nuværende / forhenværende videoamatører er det oplagt, at klikke her.
Det er ret tydeligt, at det ikke Egtved Pigen, der fortæller i videoen.
Hun blev selv fundet her.
 Som det fremgår af hjemmesiden, kan vi først besøge stedet efter Påske.
Herunder kan man se afstanden mellem de 2 grave:

Egtvedpigen blev fundet torsdag den 24. februar 1921. Gårdejer Peter Platz ved at fjerne de sidste rester af en gravhøj på sin mark, da han stødte på en kraftig tilhugget egestamme, en såkaldt bulkiste. Nationalmuseet stod for udgravningen, og derfor blev egetræskisten efterfølgende transporteret til København. Da man åbnede den, fandt man øverst et koskind. Under det lå et vævet tæppe af brun uld, og under tæppet lå den døde selv, en 160 cm høj ung pige, hvis halvlange hår næsten skjulte ansigtet og en lille bronzeørering. Pigen blev siden kendt som Egtvedpigen.

Hun lå på ryggen, og huden var velbevaret, men ingen knogler var tilbage. Hun var iført en bluse af brun uld og om hvert håndled en bronzering. Under blusen kunne man ane den ikoniske bælteplade af bronze. Et skørt af snoede brune uldsnore var viklet to gange om livet.

Ved venstre skinneben lå en tøjbylt med de brændte knogler af et 5-6-årigt barn. Ved fødderne stod en spand af birkebark med resterne af en slags honningsødet øl. En blomstrende røllike i kisten fortalte, at begravelsen havde fundet sted i sommerhalvåret. Pigen var død i en alder af ca. 16-18 år.
En dendrokronologisk analyse har senere vist, at egestammen til kisten, som Egtvedpigen blev begravet i, blev fældet i året 1370 f.Kr. – altså i bronzealderen.

Storhøjen, kisten lå i, har været ca. 4 meter høj og 22 meter i diameter. Den er i dag genopført på sit oprindelige sted. En lille udstilling ved siden af fortæller om fundet, og her kan man også se både en kopi af klædedragten og af egetræskisten.

Parkering og tilgængelighed

Udstillingsbygningen er sæsonlukket i perioden 1/11 til Palmesøndag.