Vi er kørt ind i Berehove på en særlig dag, som markeres i den ukrainske græsk-katolske kirke.

Aftalen er at mødes med en af de lokale præster her små ti kilometer fra grænsen til Ungarn, for at se om det står helt så galt til med forholdene for den ungarske mindretalsbefolkning, som premierminister Viktor Orban hævder.

Men præsten dukker aldrig op som aftalt.

Her er vi kun omkring halvt så langt til Budapest som til Kyiv, og flere steder vajer det ungarske flag side om side med det ukrainske.

Flere steder er urene en time bagud, fordi de følger tiden i den ungarske hovedstad, ikke i resten af Ukraine; en gammel tradition.

Og det er stedet, den ungarske premierminister Viktor Orban, i øjeblikket bruger som argument for at sige nej til Ukraines videre færd mod EU.

For hvis Ukraine skal nå næste vigtige kryds på vejen mod EU, skal der gives 27 gange grønt lys fra alle medlemslande, men lige nu blinker Ungarns lampe gul. Hvis ikke rød.

Orban har sat foden ned og understreget, at hvis ikke der bliver gjort mere for at beskytte det ungarske mindretal i det vestlige Ukraine, så er der ingen velvilje fra naboen mod vest.

Derfor er vi taget ud til Ukraines vestligste hjørne, trykket ind mellem både Slovakiet, Polen, Rumænien og Ungarn.

Præsten, der forsvandt

Men vores ungarske præst får vi altså ingen forklaring fra. For efter at have misset vores mødested ved den første, bliver vi sendt videre til landsbyen Tjoma, hvor et par lokale mænd står ved vejkanten og sludrer. På ungarsk.

Heller ikke her er præsten at finde. Mændene fortæller, at han dog har været der, og efter en opringning sendes vi et tredje sted hen.

Men så meget for det gamle ordsprog. Tredje gang bliver ikke lykkens gang, for præsten vil nu slet ikke tale med os. Det er der faktisk ganske få i Berehove, der vil. I hvert fald ikke dem, der er klar til at kritisere regeringen i Kyiv.

En slags forklaring får vi, da vi i stedet byder os selv indenfor på det lokale ungarske seminarium midt i byen og kommer med til undervisning i et lokale, hvor lydbilledet nok er ukrainsk, men de latinske bogstaver på skærmen udgør ungarske ord.

Det er tradition mange steder i Berehove, at man følger tiden i Budapest, og derfor er urene en time bagud.

På et kontor møder vi en ansat, der dog ikke vil have sit navn frem.

Ifølge ham har for mange skævvredne fremstillinger af virkeligheden og fejlagtige citater i diverse medier gjort dele af samfundet her utilgængeligt for medier. Særligt de vestlige - og mainstream, som er noget negativt forstås.

Men der er dog tillid til den lokale ungarske tv-kanal TV21 Ungvar. En kanal, der er knyttet til og får penge fra KMKSZ, også kendt som kulturforeningen for ungarere i regionen Transkarpaterne.

En stærk organisation med et politisk ben, der har forbindelse til Orbans regeringsparti Fidesz.

Vi henvender os uden held til en række repræsentanter fra organisationen, der ofte er afsender af kritik af regeringen i Kyiv. Først to uger efter vores besøget er der hul igennem. Vi kan sende dem spørgsmål, så svarer de på skrift.

Det vender vi tilbage til.

Nej tak til vestlige medier

Efter forgæves at få folk i tale i Berehove, ender vi i Uzjhorod - hovedbyen her i Transkarpaterne. På en konference forsøger en række lokale at få løst det, der lige nu kan blive en genstridig knast på Ukraines vej mod EU.

Derfor diskuterer de højlydt brugen af ukrainsk sprog blandt de nationale minoriteter her i regionen.

- Lad nu mig, lad nu mig...lad os lige holde fokus.

For første gang i det timelange møde skærer ordstyrer Oleksandr Ljakh igennem.

Der har ellers hidtil været god ro og orden i den temmelig lange talerrække. En talerrække, hvor også Boris Vasjkebas navn står.

Men hans forventninger til mødet er tilsyneladende druknet i den regn, der vælter ned udenfor.

- Hvis ikke der har været gode argumenter for problemet gennem de seneste 30 år, tror jeg heller ikke, vi hører dem i dag, lyder spådommen.

- Jeg har et ungarsk efternavn, Vasjkeba. Jeg er fra Vynohradiv, siger Boris og henviser til en by på størrelse med Hjørring beliggende lidt længere nede mod grænsen mod Rumænien.

- Men jeg har familie i Budapest, tilføjer han.

'Så kom. Lad os have dialogen'

På de her kanter er Ukraine lidt af en smeltedigel, her findes mange som Boris.

Og de mange etniske minoriteter skal have sikret retten til at udøve deres sprog uden samtidig at få begrænset deres muligheder i det ukrainske samfund.

Sådan har kravene fra EU-Kommissionen i store træk lydt, hvis Ukraine skal i gang med forhandlinger med håb om en skønne dag at gå gennem en åben dør til EU. Og den ukrainske lovgivning er endnu ikke helt klar nok, er den seneste vurdering fra Bruxelles.

En flere år gammel sprogpolitik har vist sig som lidt af en konstant gnavende sten i den blå-gule sko.

Og særligt dele af det ungarske mindretalsbefolkning har kritiseret regeringen i Kyiv for at begrænse deres rettigheder.

For at presse det ungarske sprog ud af skolerne, eksempelvis. En kritik, den ungarske premierminister Viktor Orban ofte ytrer og bruger som argument for, hvorfor Ungarn ikke nødvendigvis støtter Ukraines vej mod EU.

Men er der problemer, må dem, der oplever dem, som minimum også tage del i at løse det, mener Boris Vasjkeba, der altså også selv er etnisk ungarer.

- Præsident Zelenskyj har jo flere gange personligt inviteret Orban, men i over et år er han ikke dukket op, så hvad er pointen?

Først sent ud på eftermiddagen når den alenlange talerrække sin afslutning, og Boris Vasjkeba konkluderer, at der er kommet en række forslag, som bliver sendt til Kyiv.

- Ukraine gør, hvad de skal. Jeg er ikke nervøs, siger han.

Ikke et problem for alle

Tilbage i Uzjhorod er det langt fra alle, der oplever problemer og frygter for det ungarske sprog.

Selv på en af de ungarske skoler synes bekymringen at fylde meget lidt. I hvert fald ikke for Katerina Petrovna, der har undervist på skolen gennem 37 år.

- Jeg oplever ikke nogen problemer. Alle vores timer foregår på ungarsk, siger hun.

Ifølge ukrainsk lov skal børnene fra femte klasse og opefter egentlig undervises på ukrainsk.

Men, fortæller den erfarne lærer:

- Vi spurgte skolens leder, hvordan vi skulle fortsætte med at undervise, og hun sagde, vi bare skulle fortsætte på ungarsk.

Med andre ord - i strid med lovgivningen.

Samtidig er alt materialet fra staten til skolen på ukrainsk, så oversættelsen står lærerne selv for. For nogle af børnene taler kun ukrainsk, mens andre primært taler ungarsk.

- Det er ikke let. Og vores arbejde er nok sværere end på en ukrainsk skole, men børnene finder selv løsningen, siger hun.

Vi forsøger at kontakte rektor på den ungarske skole, men hun ønsker ikke at tale med os. Afvisningen bliver forklaret med, at vestlige medier fordrejer virkeligheden.

- Mit modersmål er ungarsk

For en af Katerina Petrovnas tidligere elever, Christian Shkiryak, har det ungarske sprog heller aldrig udgjort et problem. Han er født og opvokset her i Uzjhorod og er ikke i tvivl:

- Mit modersmål er ungarsk, jeg er vokset op med ungarske traditioner med min ungarske mor, og min bedstemor, der hjalp til, da min bror og jeg voksede op.

Han bryder sig ikke om betegnelsen transkarpatisk ungarer, som nogle bruger:

- For mig handler det ikke om kun noget regionalt. Jeg vil hellere kaldes ukrainsk ungarer, som en, der taler både ukrainsk og ungarsk, siger han og fortæller, at det var først, da han var fem-seks år gammel og legede med ukrainsk-sprogede børn, at han for alvor lærte sproget.

Han taler lige dele begejstret om ungarske og ukrainske jule - og påsketraditioner. Om glæden ved den lokale ungarske kirke, og hvordan han hører ungarsk på gaden.

- Jeg har aldrig følt mig udsat eller haft nogle problemer med det ungarske sprog her, med min ungarske identitet, siger han.

Tonefaldet bliver anderledes trist, når han fortæller om, hvordan han efter den russiske invasion af Ukraine nu modtager vrede beskeder fra bekendte i Ungarn, når han eksempelvis poster beskeder om, hvordan man støtter Ukraine og tager afstand fra Putin.

- Meget af det her er politisk spil. Men jeg tror ikke, det har hjulpet, at tidligere regeringer i Ukraine ikke har bekymret sig meget om, hvordan man integrerer ungarerne i det ukrainske samfund, siger han.

Afslutningsvis skal vi lige vende tilbage til den lokale kulturforening for ungarer i regionen, dem ville svare på spørgsmål på skrift. Vi modtog aldrig svarene. Men ved en paneldiskussion gav foreningens næstformand, Yosyp Borto, udtryk for en åben dør:

- Det er ikke korrekt at hævde, at ungarerne her i regionen ikke kender det nationale sprog, men det er korrekt at sige, at de har tilstrækkeligt kendskab til det; sagde han og hilste velkommen, at den ukrainske regering har vist en vis villighed til at ændre lovgivningen.

- Det er et problem for de børn, der ikke kan blive klar til videregående uddannelse. Det er et problem for vores lokalsamfund. Det ungarske lokalsamfund kan ikke eksistere uden dets ypperste, og de kan kun fungere, hvis de har kendskab til det ukrainske sprog.