Klik - her eller under teksten for at komme videre! 
Rostock seværdigheder - se kortet med de relevante numre - og parkering !

Rostock Petrikirche  1
Byens bedste udsigtspunkt befinder sig i tårnet på Petrikirken på Alter Markt. Tag elevatoren eller bestig de 196 trin. Det 117 meter høje tårn faldt brændende sammen på markedspladsen ved britiske bombeangreb i 1942. Blev først endeligt færdigrenoveret i starten af 1990’erne. Særlig interessant er døbefonten og de nyere glasmosaikker. Lige bag ved kirken findes et lille plads med mindesmærke for Rostocks reformator Slüter og udsigt mod øst. 
Dagligt 10-17 (på hverdage nov.-marts 10-16). Entré: 2 €. 

Rostock Galerie Am Alten Markt
I nærheden af Petrikirken i den østlige del af middelalderbyen finder man moderne kunst i skiftende udstillinger. 
Gratis - dagligt 10-17 (søn. lukket)

Rostock Nikolaikirche  2
Kirken blev i 1970’erne bygget om til koncerthus, men man kan i sommermånederne gå ind af sideindgangen og se den historiske krypt. Se op mod taget. Her findes i alt ti etager, hvoraf der på tre etager findes 15 lejligheder med egen altan. Hyggeligt haveanlæg. Se også den lille gyde der går ned under kirken ”Der Schwibbogen”. Gå af Lohgerberstrasse og ned ad gyden ”Oberhalb des Gerberbruchs” og se dele af den gamle bymur.
Dagligt 10-17 om sommeren.  Udstillings- og Koncerthus. 

Rostock Steintor & Lagebuschtor 3
Steintor er bygget under renæssancen i 1577, efter at den tidligere middelalderport blev revet ned. Oprindelig var et rundt tårn, som en bornholmerkirke. Porten blev hårdt ramt af bomber under 2. Verdenskrig og blev 1950-56 opbygget i dets nuværende form. Se også det nærliggende Lagebuschtor.

Rostock Kröpeliner Tor 4
Den vestlige af de fire store byporte stammer fra det 13. århundrede er med 54 m. samtidig det højeste. Efter krigen blev sidebygninger og dele af bymuren fjernet, så tårnet i dag fremstår som afslutningen af gågaden Kröpeliner Strasse. Indeholder en byhistorisk samling og det er muligt at bestige tårnet og se byen fra oven. 
Dagligt 10-17. (Lør. lukket)  Entre 1€ 

Rostock Byportene og middelaldermuren
Det er muligt at forfølge middelaldermuren flere steder i byen. Både i den østlige del, forbi Nikolaikirken, 
men også ved det længste stræk, fra Schwaansche Str. til Kröpeliner Tor, hvor man har voldgrav til den ene side og muren til den anden i et parklignende anlæg. Gå tilbage mod klosteret langs den indre del af muren. 

Rostock Marienkirche 5
Den største af byens kirker er Marienkirche (bygget 1260-1450) der troner i det ene hjørne af Neuer Markt. Her finder man det enestående 12 meter høje astronomiske ur fra 1472. Barokorglet i fire etager høres hver dag som afslutning på den korte messe kl. 12.00. (maj-sept.) Døbefonden (1290) er en af de mest betydningsfulde i Nordtyskland. Som den eneste af byens store kirker, var Marienkirche nogenlunde ubeskadiget efter 2. Verdenskrig. Ved indgangen til kirkeskibet, tv., findes en kort guide på dansk til at tage med rundt. 
Dagligt 10-18 (undtagen søndage 11.15-17) okt. - april: 10-12.15 & 14-16. Gratis. 

Kort med seværdigheder i Rostocks indre by

Kort med angivelse af parkeringsmuligheder i Rostocks centrum


Se evt. et aktuelt kort

back.gif (1696 bytes)      home.jpg (1949 bytes)