Klik - her eller under teksten for at komme videre!
Transportsyg

Af Søren Vesterhauge, overlæge, dr.med.

Søsyge, køresyge, luftsyge og rumsyge er i princippet det samme. Fællesbetegnelsen er transportsyge. Næsten alle har oplevet søsyge eller køresyge og nogle få har oplevet luftsyge (også kaldet flyvesyge).
Som sygdom er transportsyge et mærkeligt fænomen. Man bliver ekstrem dårlig, fordi man bliver udsat for en oplevelse af bevægelse, som andre kan tåle, eller som man selv ville have kunnet tåle, hvis omstændighederne havde været anderledes. Man kan vænne sig til de omstændigheder, der gør, at man bliver syg, men det kan være en sej kamp, inden man er blevet ”søstærk”.


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Transportsyge er i virkeligheden en afsporet, uhensigtsmæssig refleks, der opstår, når hjernen ikke umiddelbart genkender den aktuelle kombination af sanseoplevelser. For eksempel hvis balanceorganerne i det indre øre signalerer bevægelse, og synet ikke oplever bevægelse. Dette kan ske, når man sidder i en kahyt på en båd, eller i en bil eller bus og læser. Men det omvendte kan også være tilfældet: at balanceorganerne signalerer stilstand, men synet signalerer bevægelse. Det sker for eksempel, hvis man sidder i en biograf og ser en film med billeder af kraftig bevægelse.

Vores balancesystem har et behov for at genkende mønstret af de sanseimpulser, der hele tiden bombarderer os om egen bevægelse, om omgivelsernes bevægelser samt om hvad der er op og ned. Hvis der er afvigelser fra det normale mønster, opstår der et fejlsignal til hjernen . Balancesystemet er så komplekst, at der ikke er plads til afvigelser fra det, vi er vant til at opleve, og derfor bliver man transportsyg.

Til gengæld har balancesystemet en indlæringsevne i forhold til nye kombinationer af sanseoplevelser. På et eller andet tidspunkt vil systemet derfor vænne sig til, at forholdene er anderledes, end de plejer at være. Derfor vil man opleve, at man efter noget tid kan vænne sig til at være om bord på et skib. Når dit system har vænnet sig til de anderledes forhold, kan man dog få problemer med at vende tilbage til normale omstændigheder.

Hvis man har været ude at sejle et stykke tid og vænnet sig til at båden gynger under en, og så går i land, føler man paradoksalt, at den faste landjord gynger under en. Dette fænomen, hvor man bliver dårlig, selv om man ikke kører, sejler eller flyver, hedder ”mal de débarquement” – på dansk ”syg af at gå i land”.

Trods intensiv forskning mangler man stadig den nøglen til at forstå både transportsyge og mal de débarquement.

Transportsyge opleves som en række ubehagelige symptomer, der bygger sig op inde i en. Det starter med, at man føler sig træt og søvnig , lidt deprimeret og alment utilpas, ofte med lidt hovedpine , og så gaber man måske lidt. Der bygger sig noget op i maven – en ubehagelig fornemmelse, som bliver til kvalme og svimmelhed, som ofte kulminerer i opkastning . Set udefra er det først en forpint, trist, uselskabelig person, der efterhånden bliver bleg, hyperventilerende og svedende. I virkeligheden er man meget voldsomt syg, når symptomerne er værst.

Hvad kan man selv gøre?