Pludselig dukker Helgoland op ude i horisonten. En fascinerende rød sandstensø på bare en kvadratkilometer med stejle vindblæste klippesider, hvor tusindevis af forskellige havfugle holder til og yngler. Helgoland har status verdens mindste fredede naturreservat Og lige ved siden af ligger badeøen Düne på bare 0,7 kvadratkilometer, som er kendt for sine vidunderlige badestrande og sine mange sæler. To små øer helt isolerede ude i Nordsøen 70 kilometer fra det tyske fastland med ca. 1200 faste beboere.
Sælerne har været fredet siden 1950'erne og er derfor ikke længere frygtsomme over for mennesker. De er nysgerrige og kan godt finde på at svømme helt ved siden af de badende gæster. Foto: Christina Hauschildt
Det er to en halv time siden, at vi forlod den nordtyske kystby Büsum med færgen »Funny Girl« for at sætte kursen mod Helgoland, der har status som både verdens mindste fredede naturreservat og et paradis for astmatikere og allergikere, da øen har en meget jod- og iltholdig luft.
Da Helgoland er et toldfrit område, har øen tidligere været et tilløbsstykke for endags-turister, der kom for at købe billig sprut, smøger og parfume. I dag ser det anderledes ud.
Ganske vist er der stadig masser af toldfrie forretninger, men der kommer langt flere overnattende turister, som rejser midt ud i Nordsøen for at få nogle naturoplevelser ud over det sædvanlige.
Da vi har fast grund under fødderne, beslutter vi os for at droppe de toldfrie forretninger og tage på oplevelse i naturen. Helgoland er på mange måder anderledes. Blandt andet er øen opdelt i en lavt, middelhøjt og en højt beliggende del. Da det har været umuligt at etablere egentlige veje, der forbinder de forskellige plateauer, er man henvist til enten trapper med 260 trin eller en elevator. To bredde strande med fint sand indbyder til skønne timer på stranden – og så i selskab med sæler I selskab med naturvejleder Ivar Gram begynder vi opstigningen mod Oberland, hvor fuglefjeldet ligger. Mens vi bevæger op igennem et kuperet landskab på anlagte stier kan man se synlige tegn på Helgolands rolle under Anden Verdenskrig.
Området er fyldt med dybe græsbevokset bombekratere, der fortæller historien om, hvordan øen blev bombet sønder sammen i slutningen af Anden Verdenskrig. På Helgoland havde nazisterne bygget verdens mest avancerede ubådsanlæg med både undervandsindsejling og 16 kilometer lange gange inde i klippevæggen, hvor 5000 soldater kunne opholde sig i mindst seks måneder – selvsagt et yndet bombemål for de allierede.
En biologisk sensation
En overvældende fugleskræppen, der skriger til
himlen fører os tilbage til nutiden. Vi nærmer os
tusindevis af den smukke havfugl sulen, der har
slået sig ned på Helgoland. I første omgang slog de
sig ned på toppen af »Lange Anna«, der er Helgolands
vartegn. En fritstående klippe af rød sandsten på øens nordside, der er formet af vind og vand og er 50 meter højt. Efterhånden er sulerne blevet så mange, at de nu søger ind på selve øen. Og ifølge Ivar Gram er det lidt af en biologisk sensation. Helgoland og Düne en fantastisk oplevelse »Først og fremmest er det helt unikt, at vi kan stå seks-syv meter fra fuglene. Det eneste sted man kan opleve noget tilsvarende er på Galapagosøerne.
Desuden havde man aldrig troet, at de ville komme tilbage her på vores breddegrader og yngle efter at have været væk i 40-50 år. Sulerne holder typisk til på utilgængelige klippevægge i Nordatlanten,« fortæller naturvejlederen, mens vi kan følge de monogame fugles heftige aktivitet.
Fra den nordtyske kystby Büsum sejler færgen »Funny Girl« mod Helgoland, der har status som verdens mindste fredede naturreservat. Foto: Christina Hauschildt
Et fascinerende syn, og man behøver ikke at være fugleekspert for at kunne tilbringe lang tid i selskab med fuglene på så tæt hold. Lidt længere ned af de stejle klippevægge holder lomvierne til. Ikke mindst ungerne lever livet på kanten af klippen og har en udfordrende skæbne. De skal smide sig ud fra klippen, inden de er for gamle.
»De skal springe, inden de er tre uger gamle, ellers er deres knogler blevet for udviklede, og de vil ikke overleve mødet med havoverfladen,« forklarer Ivar Gram, mens vi forlader fuglefjeldet for at sætte kursen mod naboøen Düne, hvor sælerne holder til.
Søsyge sæler
I Unterland går der med jævne mellemrum både til
naboøen Düne, som er et sandt natur- og badeparadis.
To bredde strande med fint sand indbyder til skønne
timer på stranden – og så i selskab med sæler. Med
sit turkisfarvede vand og palmer, der vejer i
vinden, minder Düne om en ø i det Caribiske Hav. Det tager ikke mange minutter at komme til Helgolands ubeboede naboø og opleve både gråsælerne og den spættede sæl, der er Nordeuropas største rovdyr. Vi ankommer om eftermiddagen, hvor en lille flok ligger på stranden og slapper af, mens andre dukker op ude i vandet.
»Sælerne har været fredet siden 1950’erne og er derfor ikke længere frygtsomme over for mennesker. De er nysgerrige og kan godt finde på at svømme helt ved siden af de badende gæster,« fortæller Iver Gram, mens vi står ganske få meter fra flokken. På Düne lever en bestand på ca. 500 sæler, og er det sted, hvor man kan komme tættest på det fascinerende rovdyr.
Bestanden består både af gråsæler og den spættede sæl, der lever i fredelig sameksistens. Gråsælen genindvandrede for 10 år siden på Düne og er den største, hvor en hansæl kan veje op til 500 kilo, og den kan kendes på både størrelsen og den spidse snude i modsætning til den spættede sæl, der dels er mindre og har en snude som en bokserhund.
På Düne lever en bestand på ca. 500 sæler, og er det sted, hvor man kan komme tættest på det fascinerende rovdyr. Foto: Christina Hauschildt
»Man har fundet ud af, at sælerne typisk opholder sig i vandet i fem-syv dage, hvor de æder fisk i store mængder. Men så skal de på land i et par dage, og det skyldes, at de skal have skabt ro i balancesystemet. De bliver ganske enkelt søsyge, og skal på land for ikke at blive dårlige,« forklarer Ivar Gram, mens dagen går på hæld, og det er blevet tid til at slå teltet op på Düne Campingplads, hvor blot en høj klit adskiller os fra sælerne på Nordstranden.
Mange vælger at sejle tilbage til hovedøen for at overnatte på ét af de mange hoteller, men det kan varmt anbefales at springe ud som campist for en enkelt nat. På Düne ligger campingpladsen, en enkelt restaurant, en lille flyveplads og ellers er man overladt til den smukke natur og sælernes selskab.
Næste dag går vi på stranden allerede klokken 5.30, og sidder i timer og kigger på de ca. 60 sæler, der møver rundt og skifter mellem en dukkert og at slange sig på stranden. Op ad dagen begynder økulleren nu at melde sig. Vel er Helgoland og Düne en fantastisk oplevelse, men efter to døgn trækker fastlandet. Vi går om bord på »Funny Girl« med en besynderlig fornemmelse af at have været meget langt væk i rigtig lang tid.
