Klik - her - eller under teksten for at komme videre.
Rejsetip fra en god ven:

Tillykke med rejsen til Lanzarote – jeg håber I vil nyde den! Der findes vist kun to slags Lanzarote-turister:
De der har været her én gang og aldrig mere – det er jo som på månen! (De fleste har nok ikke været rundt på øen – det er et absolut MUST)
Andre, der er faldet for lavaøens særegne, golde charme der, hvis man fordyber sig en smule, er et fantastisk stykke ur-natur, når det drejer sig om vulkanske mangfoldigheder.
Jeg hører til de sidste. Har været der over 20 gange. Men, efter min mening, er det helt nødvendigt, at komme rundt på øen – ellers har man intet set!
Selv lejer jeg bil – typisk halvdelen af ferien. Jeg har ikke deltaget i færdigpakkede ture, og har derfor intet kendskab til disse – ud over besøgsmålene.
Jeg har set det hele, men besøger igen og igen – med største fornøjelse – de samme herlige steder.
At rådgive en dreven rejserotte som du, vil jeg slet ikke give mig ind i.
Men skulle jeg rådgive mig selv, som førstegangsrejsende, ville jeg nok prioritere således, hvis jeg kun havde 3 valg:
Timanfaya National Park
Fundation Manrique. Cesar Manriques tidligere domicil
Den gamle hovedstad Tequise
Ønsker man have "All Inclusive", hvad angår oplevelser - så læs videre:
Vil man ”Det hele” på én uge – og ikke lejer bil (og her skal man have meget mere tid) - har BravoTours udflugtsprogram 2 perler – finder jeg, ud fra programmet. Har man set alt, hvad disse indeholder, har man ”set” Lanzarote. (Filmen ”Præsentation” er særdeles godt dækkende).
Fantastisk, hvad de får pakket ind i disse 2 udflugter!
https://www.bravotours.dk/rejser/spanien/lanzarote/oplevelser

"Fantastiske Lanzarote"
"Lanzarotes skatte"

Om billeje på Lanzarote:
Som nævnt bruger jeg altid Cabrera Medina – et seriøst firma, jeg har brugt adskillige gange:
https://www.cabreramedina.com/en/lanzarote-car-hire
Du kan se deres flåde her:
https://www.cabreramedina.com/EN/action/fleetview
Typisk fra 120 € for en uge – med alle forsikringer og selvrisiko.
Man betaler ved afhentning.
Lej den fra Lufthavnen eller fra/til hotellet fx ved færre dage.
Et Tip: Besøger du Timanfaya National Park, og kommer i egen bil, så snyd ikke dig selv for busrundturen i kraterområdet fra parkeringspladsen på toppen.
Her må man ikke selv køre. Tager ca. en halv time.
Når man har betalt entreen ved indkørslen, et turen inkluderet – det ved desværre ikke alle!
Kom gerne tidligt til busafgangen og få en plads oppe foran, så har du alle tiders mulighed for at ”skyde” nogle herlige videoer – bussen holder stille flere gange undervejs, men du kan ikke forlade bussen.
Husk også at se de tre ”eksperimenter” på pladsen foran restauranten – det er ret spektakulært.
God fornøjelse

    back.gif (1696 bytes)